The perfect guide to the casino

Nægtede at slutte udlandseventyret, men skiftede alligevel til Brøndby: Nu fortæller Rasmus Lauritsen hvorfor

Nyindkøbet Rasmus Lauritsen sætter ord på sit skifte til Brøndby.

Brøndby kunne for nylig præsentere Rasmus Lauritsen som ny mand på Vestegnen, og det er altså en mand med et flot CV, som Carsten V. Jensen har fået fingrene i.

Den danske forsvarsspiller står således noteret for hele 80 kampe for den kroatiske storklub Dinamo Zagreb, og selvom Rasmus Lauritsen tidligere har afvist at slutte udlandseventyret og vende tilbage til Danmark, så er det altså nu blevet en realitet, og i et interview med bold.dk sætter han nu ord på sin beslutning.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

– Jeg var meget afklaret om at vende hjem, da Brøndby meldte sig på banen, men tidligere var jeg fast besluttet på, at jeg skulle blive i udlandet. Men da jeg begyndte at tænke over det, kom jeg på andre tanker.

– Når det er en stor klub i Skandinavien, hvor jeg kan få mulighed for at spille i Superligaen, vinde trofæer og spille i Europa, som jeg også gjorde i Kroatien, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det. Jeg er ikke for stolt til at tage hjem, og Superligaen er også en bedre liga end den kroatiske.

– Så jeg ser det ikke et nederlag, når det er Brøndby. Det føles bare rigtigt. Det er stort, og jeg er glad og stolt over, at det lykkedes, fortæller Rasmus Lauritsen, der ikke lægger skjul på, at han vil vinde trofæer i Brøndby.

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

– Jeg er 27 år og har forhåbentlig den bedste tid foran mig. Så jeg skal spille fodbold, og det kan jeg komme til her. Jeg har også skrevet en kontrakt på mange år, så forhåbentlig kan jeg på den tid blive en stor profil og vinde nogle trofæer.

– Jeg vil også spille i Europa, og de ambitioner har klubben også. Det er fedt, og jeg tror på, at vi kan nå det sammen, lyder det blandt andet fra Brøndbys nye forsvarsstjerne.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

OVERSIGT

Scroll to Top