The perfect guide to the casino

Her kradser corona-krisen: Wayne Rooneys klub risikerer at lukke

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Tre klubber i The Championship risikerer at må lukke, hvis det ikke lykkes at få spillerne til at gå med til lønnedgang.

Fodboldklubberne i Premier League lider under, at der ingen kampe er. Men det er meget værre i The Championship.

Her er budgetterne spændte til bristepunktet i jagten på at nå op til det forjættede land: Premier League. Samtlige klubber er nu i økonomiske vanskeligheder.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Værst ser det ifølge Daily Mail ud i Derby – med den tidligere engelske landholdsangriber, Wayne Rooney, på holdet – samt Reading og Sheffield Wednesday.

Disse klubber risikerer ganske enkelt at bukke under, hvis det ikke lykkes at lave en aftale om kollektiv lønnedgang med den engelske spillerforening (PFA), der hidtil har sagt nej til alle forslag.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Leeds United og Birmingham City har lavet en frivillig aftale med spillerne om lønnedgang, mens Millwall har sendt alle spillerne hjem. I Derby, Nottingham Forest, Swansea, Cardiff og Queens Park Rangers har de sendt alle ikke-fodboldspillende medarbejdere hjem – og flere ventes at følge.

En mulighed for klubberne kan være ganske enkelt at ophæve kontrakter med spillerne. Men spillerne kan jo så gå rettens vej for at få deres penge, og desuden giver det dem muligheden for at skifte klub kvit og frit – hvis de da kan finde en klub. Ikke mange klubber – heller ikke i Premier League – har i øjeblikket kig på spillerindkøb.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top