The perfect guide to the casino

Avis: Championsship-klubber kan ikke hente Uhre

Mikael Uhre kommer ikke til at følge Teemu Pukkis succes i Championsship, men der er mange større klubber, som er klar til at gafle Brøndby-topscoreren.

Mikael Uhre bliver rygtet væk fra Brøndby, og ifølge B.T. er der stor udenlandsk interesse i den 26-årige topscorer, som også selv er åben for et klubskifte.

Avisen skriver, at der er konkret interesse for ham, og interesserede klubber netop nu venter på, at Carsten V. Jensen prissætter den hurtige angriber.

Angiveligt skulle flere top 6-klubber i Belgien røre på sig, hvilket betyder, at klubber som Genk, Antwerp, Anderlecht eller Oostende kan være hans kommende arbejdsgiver.

Klubber som St. Liege og Gent er at finde uden for top seks, men de vil også have økonomien til at købe den varme Superliga-angriber i Brøndby.

Derudover fortæller B.T. også, at flere bundklubber i Serie A lurer på ham. Her er det realistisk, at klubber som Genoa og Crotone ønsker Brøndby-angriberen.

I hvert fald bød begge klubber på Kasper Junker, da han i vinterens transfervindue var på vej væk fra Bodø/Glimt. Og Brøndby sammenligner angiveligt Uhre-casen med Junker.

Den næstbedste engelske række har også flere gange kigget mod Brøndby efter den næste stjerne, efter Norwich gjorde årtiets scoop ved at hente Teemu Pukki på en fri transfer.

Championsship og de øvrige engelske divisioner er dog et lukket land for danske spillere, da de nylige brexit-regler gør det meget svært at skifte til England.

Som tidligere nævnt mener Brøndby, at Mikael Uhre-casen kan sammenlignes lidt med Kasper Junker, og derfor kan man godt spekulere i, at man vil prissætte dem ens.

Kasper Junker røg for nyligt til Urawa Red Diamonds for omkring 15 millioner kroner.

Mikael Uhre har også haft en atypisk vej til toppen, og den 26-årige angriber har halvandet år tilbage af sin aftale med Brøndby.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Rundt om runden: Se alle mål og de bedste interviews fra 23. runde af 3F Superligaen her!

Læs også: Rygte: Topklub vil sprænge transferrekorden – Så mange millioner får Brøndby for ‘Jobbe’

OVERSIGT

Scroll to Top