The perfect guide to the casino

Brøndby-profil sur på kritikerne: – Vi er ikke dårlige!

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Lionel Messi truer med Barcelona-exit: Vil til engelsk gigant på fri transfer


Brøndbys Kasper Fisker mener bestemt ikke, at truppen er så dårlig, som nogle kritikere har ment efter salget af tre profiler.

I vinterpausen har Brøndby solgt Kamil Wilczek til APOEL Nicosia, Dominik Kaiser til Hannover 96 og Hany Mukhtar til Nashville. De tre stod for to tredjedele af Brøndbys mål i efteråret, og der har ikke været råd til at købe erstatninger for dem.

Det har fået nogle kritikere til at kalde Brøndbys trup for dårlig, men det vil midtbanespilleren Kasper Fisker ikke øre tale om.

Læs også: WHAT! Adama Traore kan skifte til La Liga-gigant til sommer

– Jeg er enig med kritikerne i, at vi er kommet svækket ud af transfervinduet, men jeg har hørt flere sige, at det er en decideret dårlig trup. Det er jeg bestemt ikke enig i, siger Kasper Fisker til B.T.‘s podcast Fodbold FM.

– Der har været en masse optimisme internt i vores trup, hvor vi har haft stor tro på tingene. Det betyder noget for os spillere, at der bliver arbejdet i den rigtige retning i klubben – også på strategi-plan. Det er ikke noget, vi spillere skal blande os i, men det er en rar følelse, siger 31-årige Kasper Fisker.

Læs også: Kasper Dolberg er den bedst betalte spiller i OGC Nice: Se hans lønseddel her

Brøndby overvintrede på fjerdepladsen i Superligaen og lagde for med at vinde 2-0 ude over OB.

Klubbens målsætning i denne sæson er en tredjeplads.

OVERSIGT

Scroll to Top