The perfect guide to the casino

Kan du huske Ailton Almeida? Nu åbner han op for et skifte til denne skandinaviske klub


Den tidligere FC København-angriber Ailton Almeida kan meget vel være på vej til svenske Örgryte IS.

Tilbage i 2006 hentede FC København den brasilianske angriber Ailton Almeida i svenske Örgryte IS. Prisen var på 22,5 millioner kroner, og derfor blev han dengang den dyreste spiller i Superligaens historie.

Det blev efterfølgende til 126 kampe og 32 mål i FCK-trøjen, inden han efter fire sæsoner skiftede til APOEL i 2010. Sidenhen har angriberen endda også været forbi klubber i Rusland, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Et skifte tilbage til skandinavien kan dog sagtens komme på tale for Almeida, da han blev set på lægterne til Örgryte IS’ seneste kamp. Han har endda også været på besøg under en træning, og han langt fra afviser idéen om et skifte dertil.

– ÖIS vil altid have et særligt sted i mit hjerte. Det var her, det hele begyndte, da jeg kun var 19 år. Jeg kan virkelig godt lide klubben og har den største respekt for den. Det er meget sjovt at være her, sagde angriberen efterfølgende til den svenske avis Göteborg Post.

Den 33-årige angriber vil ihvertfald gerne slutte karrieren i Göteborg en dag.

– Det ville være dejligt at komme tilbage. Jeg har, som jeg siger, stærke føleser for ÖIS, og det vil jeg altid have. Jeg håber at kunne spille der igen en dag, det kunne være sjovt, siger Ailton Almeida.

OVERSIGT

Scroll to Top