The perfect guide to the casino

Referat: Tidlig scoring var nok for solidt Randers-mandskab der nedlagde slagne fynboere

OB og Randers havde begge brug for en sejr frem mod dagens opgør. Et tidligt mål var nok for Randers, hvor Andre Rømer efter kun 36 sekunder pandede sejrsmålet ind i 1-0 kampen.

Randers tog denne søndag imod OB og kampen var ikke engang et enkelt minut gammel, da vi fik kampens første scoring. Randers Kevin Conboy sendte et frispark ind i feltet, hvor den tidligere OB-spiller, Andre Rømer, dukkede op og pandede sit nye hold, Randers, i front til 1-0.

Hermed var kampen åbnet op og OB skulle nu forsøge at jagte et udlignende mål. Begge hold havde dog herefter svært ved at holde gnisten i kampen, hvor det i stedet blev til uskarpe aktioner og mange boldtab.

Frem mod pausen begyndte fynboerne at bedre styr på spillet. Efter en halv times spil fik Mathias Jørgensen bolden i dybden fra Mathias Greve, hvor han gik efter det lange hjørne fra kanten af feltet, men afslutningen sneg sig forbi stolpen.

Efter pausen pressede gæsterne fortsat på for at få udlignet, men gang på gang kom en Randers-fod, en dårlig berøring eller en dårlig aflevering i vejen. Modsat kunne man samtidig se et Randers-mandskab, der tydeligt var tilfredse med føringen og som på ingen måde gik efter scoring nummer to.

Som kampen skred frem satsede OB-træner, Jakob Michelsen, mere og mere. Ind kom angriberne Nicklas Helenius og Rasmus Festersen således man spillede med tre deciderede angribere for at lægge det sidste pres på hjemmeholdet i håbet om at fremtvinge en udligning.

OB blev ved med at pumpe bolde i feltet i slutminutterne, men Randers stod imod presset og endte med at tage de tre point i 1-0-sejren.

OVERSIGT

Scroll to Top