The perfect guide to the casino

Åge Hareide er sikker: Hvis jeg var Perus landstræner, ville jeg bekymre mig meget

 


 

Danmarks landstræner, Åge Hareide, har vidst allerede taktikken klar mod Peru, og han mener selv at Peru bør frygte det danske hold.

Peru kvalificerede sig til VM efter to play off kampe, præcis ligesom det danske landshold, og her var modstanderen New Zealand, som voldte Perus hold store problemer på dødbolde og i hovedspillet. Der er da også en kæmpe højdeforskel på Danmarks og Perus landshold, men selvom New Zealand gav kæmpe problemer, så mener Perus landstræner, Ricardo Gareca, ikke at det bliver noget problem mod Danmarks hold.

– Den slags fordele kan man udnytte, hvis modstanderen giver lov til det. Det er op til os at sørge for, at det ikke bliver en fordel, siger Ricardo Gareca til Tipsbladets VM-magasin.

– Vi er nok et af de laveste landshold ved VM. Højde kan være en fordel i nogle tilfælde. Men i andre er det ikke. Den dag skal vi forsøge at neutralisere den fordel. Men i fodbold er det sådan, at de bedste spillere i verden ikke er to meter høje. Ronaldo er af en vis højde, men Messi er lille. I fodbold er der muligheder for alle, siger Ricardo Gareca.

Danmarks landstræner Åge Hareide mener dog ikke, at Peru bare lige uden videre kan dæmpe de danske muligheder på dødbolde.

– Det skal Gareca jo sige. Jeg ved i hvert fald med sikkerhed, at Perus spillere ikke vokser med 10 cm i de næste par uger. Jeg minder gerne Gareca om, at deres spillere er mindre, og at vi i Christian Eriksen har en spiller, der kan sparke farlige dødbolde. Vi har set, at de begår fejl på deres defensive dødbolde. De dækker mand til mand og er aggressive, men det ændrer ikke på, om de kan nå op til vores spillere eller ej. Hvis jeg var Perus landstræner, ville jeg bekymre mig meget om den højdeforskel til kampen mod Danmark, siger Åge Hareide.

Det er ikke kun i offensiven at Hareide mener, at det danske landshold har en fordel, da han også roser defensiven efter testkampen mod Chile.

– Mod Chile spillede vi godt efter de første 10 minutter. Vi er det hold i vores gruppe, der har lukket færrest mål ind, og det siger efter min mening noget om, at vi har defensiv styrke, siger Åge Hareide.

OVERSIGT

Scroll to Top