The perfect guide to the casino

Bo Henriksen: Brøndby er ikke glade for, at vi kom i top 6

Bo Henriksen har store tanker om sit mandskab.

AC Horsens leverede ikke nogen god præstation, men det lykkedes dem alligevel at få et enkelt point mod Lyngby her til aften, hvilket var nok til at sende dem i top 6 og dermed mesterskabsslutspillet i Alka Superligaen.

Og Bo Henriksen mener, at Brøndby er trætte af det.

– Nu skal vi til at vinde over de bedste. Vi skal til at vinde over Brøndby, FC København og dem. Vi skal drømme stort, selvom vi godt ved, at vi ikke kommer til at få medaljer. Men vi skal være med til at afgøre det, og vi skal være med til at irritere de andre. Jeg er ikke i tvivl om, at Brøndby er et af de hold, der håbede, at vi ikke kom med. Dem skal vi da ud og drille lidt. Vi er jo irriterende at spille imod. Det er vi for alle sammen. FC Midtjylland, Brøndby og for den sags skyld også FC Nordsjælland. Vi er et irriterende fodboldhold at møde, og det skal vi blive endnu bedre til. Vi skal blive endnu mere irriterende. Vi skal øve os i nu at vinde sådan nogle fodboldkampe. Vi har ikke vundet mod top fire-hold. Dem skal vi til at vinde nogle af, udtaler Bo Henriksen til BT.

OVERSIGT

Scroll to Top