The perfect guide to the casino

Footy Opinion: Vanvittige fyringer og kort lunte – velkommen til Real Madrid

< pointstrong>Vanvittige fjorten trænere har siddet i Real Madrids trænerstol siden år 2000. Det er en gennemsnitlig siddeperiode på lidt over et år, hvilket altså på ingen måder giver plads til kontinuitet og at en træner kan føre sine tanker igennem. Der vil i denne Footy Opinion rettes fokus på den nylige fyring af Rafa Benitez og samtidig kigges nærmere på hvad der er sket i ‘Kongeklubben’ det seneste år.

Florentino Perez – hvem er han?

Den siddende præsident i kongeklubben, 68 årige Florentino Perez, er en mand med mange år på bagen som præsident i Real Madrid. Perez har siddet i kongeklubbens varme præsidentsæde mellem 2000-2016, med en pause på tre år fra 2006-2009.

Den spanske erhvervsmand og tidligere politiker er blevet kendt som manden der for alvor bragte Real Madrid ind i positionen som dén europæiske klub, der blev hegemon på transfermarkedet, og kunne tilbyde summer hvor ingen andre kunne følge med. Perez’ sans for forretning ligger dermed hans hjerte nært, og er samtidig kendt for at vil se resultater på banen med det samme.

Perez har dog, hvis man kigger på nationale titler, ikke haft den fornødne succes. I sin siddeperiode som præsident har han i sine 12 år faktisk ‘kun’ hentet tre La Liga mesterskaber, mens der blev vundet 2 mesterskaber i de tre år han var væk fra præsidentposten… Samtidig skal det selvfølgelig nævnes at rivalerne fra FC Barcelona har givet den kontante præsident hårde arbejdsvilkår siden årtusindskiftet med fænomenale hold i flere omgange.

Perez har dog i nærmest alle tilfælde haft store trænere under sig. Dette tæller navne som Rafa Benitez, Jose Mourinho, Carlo Ancelotti, Manuel Pellegrini, Del Bosque, Carlos Queiroz m.fl.

Fyringen af Carlo Ancelotti – et selvmord af dimensioner

Og i sommers blev Perez’ trang til succes bevist i fyringen af Carlo Ancelotti. Træneren, der havde givet Real Madrid et renommé af at være verdens bedste kontrahold, og periodevist at spille absolut fantastisk fodbold, blev fyret da Barcelona vandt ‘The Treble’. Ancelotti blev syndebuk for en klub der simpelthen ikke kunne følge med rivalernes fantastiske tiki-taka-fodbold og fantastiske angrebstrio i form af Neymar, Luis Suarez og ikke mindst Lionel Messi.

Fyringen virkede dog uundgåelig. Men Perez’ tidligere fyringer, måtte Ancelotti også ryge. Dette er bedst symboliseret med fyringen af Manuel Pellegrini, der trods en klubrekord på 96 points blev fyret og senere erstattet af José Mourinho. Og netop Manuel Pellegrini har senere udtalt sig omkring dét at være træner under Florentino Perez, og grunden til at det er så svært med den nuværende klubstruktur i kongeklubben.

– Jeg havde ikke en stemme i Real Madrid. De køber de bedste spillere, men ikke de spillere jeg behøvede i situationen. Det er ikke godt at have et orkester med de 10 bedste guitarister, hvis der ikke er en pianist. Real Madrid har de bedste guitarister, men hvis jeg beder dem om at spille klaver så er der ingen der vil kunne det. Han (Perez, red.) solgte spillere som jeg anså som vigtige. Vi vandt ikke Champions League fordi vi ikke have holdet som var rigtigt skruet sammen til at vinde det.(Goal.com)

Og parallellen mellem Ancelotti og Pellegrini er på mange måder ikke helt skidt. Begge er de nogle sympatiske herrer, der leverede voldsomme resultater hvis de kigges efter i sømmene. Pellegrini med en vindingsprovent på 75%, Ancelotti på 74,75 %.

Derudover var Ancelotti vellidt af stab og spillere i klubben, og aldrig hørtes der brok fra folkene omkring klubben og anklager om at det skulle være Benitez’ skyld. Barcelona havde bare været for gode.

Ansættelsen af Benitez – et mismatch fra starten

Én ting er at Carlo Ancelotti blev fyret og nu kan se frem til en trænerkarriere i FC Bayern München i stedet for. En anden ting er, at Real Madrid efter Ancelotti skrev kontrakt med Rafa Benitez. Træneren der tidligere havde været i klubben som ungdomstræner skulle nu vende tilbage og vende holdet tilbage på rette kurs. Sandheden var, at ingen troede på at Benitez ville blive manden der gjorde det.

Med et fint CV der talte klubber som Chelsea, Inter, Napoli og Liverpool var der alligevel mange ting der talte for at Benitez og Real Madrid var et mismatch. Han spilfilosofi. Hans til tider sky personlighed. Alle kunne fra starten se, at den buttede spanier ikke havde karisma til at styre verdens måske største klub, og tøjle verdens største stjerne Cristiano Ronaldo. Hans spilkoncept var en direkte videreførsel af Carlo Ancelottis. Intet nyt blev bragt ind. Alligevel klarede Benitez det vel acceptabelt. En placering lige under Barcelona i La Liga og et sikkert avancement i Champions League.

Men øksen måtte falde. For impulsive Perez havde fundet ud af det. Manglende indsigt i tingene, og en inkompetent fyring og en inkompetent ansættelse måtte nu ryddes af vejen.

Og hvad gjorde vores kære ven Perez? Jamen han kom da op med endnu en lappeløsning. Den mange-årige Real Madrid legende, Zinedine Zidane som på mange måder er godt castet til rollen som cheftræner i Real Madrid, blev ansat, på trods af han flere gange har meldt ud, at han endnu ikke er klar til at være Real Madrid træner permanent. Det samme som han sagde i sommers.

Så Real Madrid og deres fans kan nu se frem til et, givetvis, godt halvt år med Zidane og et nyt trænerskifte. Mon ikke de ønsker sig en ny præsident i stedet?

Mest læste på footy.dk

1.Vildt rygte: Zidane fik kun jobbet fordi at denne træner sagde nej tak
2.Instagram: Verdens lækreste fodboldspiller viser sin vilde bagdel frem
3.Kæmpe udrensning på vej i Madrid: Zidane kan sælge ni kæmpestjerner inden sommer
4.Billede: Superliga-stjerne overværede Zidanes første Real-træning
5.Medie: Milan er tæt på at snuppe United-profil – kun prisen mangler

Skriv en kommentar

OVERSIGT

Scroll to Top