The perfect guide to the casino

Preview: Randers – OB

Randers tager imod OB søndag d. 18/3 kl. 17 på BioNutria Park i Randers.

Formen:
OB har tabt de seneste fire ud af fem mulige, hvor specielt nederlaget til AGF var en streg i regningen for fynboerne. OB har hele tiden haft et mål om at spille sig i top 6, men det ser med denne ene spillerunde, der er tilbage i grundspillet særdeles vanskeligt ud. Horsens, der ligger nr. 6 med 34 point, skal tabe i Lyngby, mens Hobro skal sætte point til i Brøndby og så skal OB altså slå Randers – med flere overskydende mål end hvad SønderjyskE eventuelt skulle vinde med i Midtjylland. Ikke umuligt, men det hele skal gå op i en højere enhed, hvis det skal lykkes.

Randers har ikke vundet en fodboldkamp i foråret, hvor det virkelig har set skidt ud senest ude mod AaB, hvor de fik en snitter på 4-0. Hjemmeholdet ligger før sidste spillerunde næstsidst med en bedre målscore end Helsingør og det bliver altså en kamp for Randers at skrabe de nødvendige point sammen i nedrykningsspillet.

Forventede startopstillinger:
Randers Jonas Bager og Mads Agesen er begge ude med karantæner, mens Johnny Thomsen og Saba Lobjanidze fortsat er ude med skader.

Kent Nielsen må se bort fra Rasmus Festersen, Jens Jakob Thomasen og Troels Kløve, der alle er skadet til søndagens kamp mod Randers, mens Kenneth Emil Petersen fortsat er tvivlsom, men ventes at starte inde.

Randers FC (4-4-2): Halldorsson – Conboy, Kauko, Enghardt, Marxen – Kallesøe, Allansson, Poulsen, Johansson – Kadrii, Markkanen

OB (4-4-2): Grytebust – Laursen, Tverskov, Petersen, Barrett – Greve, Rømer, Nielsen, Jönsson – Helenius, Jacobsen

De skal gøre forskellen:
OB vil uden tvivl komme flyvende ud til kampen og presse hjemmeholdet og dermed skal den jyske defensiv være klar fra start i en kamp, hvor den defensive organisation for Randers er nøglen til succes.

OB vil med garanti forsøge at sætte sig på spillet og presse Randers højt oppe på banen, som de tidligere har haft stor succes med. Holdet er vant til at løbe mange meter for hinanden og netop det bliver også afgørende i søndagens opgør i en kamp, hvor også OB-topscorer, Anders K. Jacobsen skal vise vejen.

Det kan vi forvente:
OB vil med stor sandsynlighed angribe gæsterne fra start og forsøge at sætte dem under pres. Randers vil formegentlig være tilfredse med at slå til på kontrastød, hvor de tidligere har vist sig at være stærke. Der vil derfor være gang i den i begge ender i en forhåbentlig målrig affære.
Sidst de to hold mødtes endte det 3-1 i Odense. Om vi får samme overbevisende sejr i søndagens kamp må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang denne eftermiddag kl. 17 på BioNutria Park i Randers, hvor begge hold vil gøre alt for de tre point.

OVERSIGT

Scroll to Top