The perfect guide to the casino

Martin Retov scorer job hos NENT

Martin Retov har scoret job hos TV-stationen NENT over sommeren, hvor han skal agere ekspert ved EM. Det kommer dog ikke til at lægge låg på hans opgaver som assisterende træner for Brøndby.

Martin Retov har kun lige fejret mesterskabet med Brøndby, før han snart er klar til at varetage et nyt job som ekspert hos NENT.

Til et stort EM-event på Ofelia Plads har NENT offentliggjort, at den assisterende Brøndby-træner bliver ekspert under sommerens EM-slutrunde.

Footy.dk var på plads til eventet og fik et interview med Martin Retov, der ser frem til de nye og anderledes opgaver.

– Jeg skal primært sidde i et studie, og så beskæftige mig med de kampe, jeg nu bliver sat til. Jeg skal figurere som supplerende ekspert og dele noget viden om, hvad der foregår, siger han til footy.dk og tilføjer, at han ikke stopper sin gang i Brøndby over sommeren.

– Det bliver et job ved siden af trænergerningen i Brøndby, så det bliver nogle travle uger.

Læs også: Farvel og tak: Angriber færdig i Brøndby

Martin Retov vurderer, at Danmark har gode chancer for at levere en god slutrunde, men han er ikke i tvivl om, hvem han tror vinder trofæet.

– Jeg har Frankrig som store favoritter, fordi de har en stor og bred trup.

Niels Frederiksen havde en lignende rolle for DR, hvor han sad i en ekspertrolle i studiet under Danmarks U/21-landskampe.

Læs også: Brøndby vil gå imod transferstrategien: Har tidligere stjernespiller på blokken

Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen

Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt

OVERSIGT

Scroll to Top