The perfect guide to the casino

Brøndby vil gå imod transferstrategien: Har tidligere stjernespiller på blokken

Brøndby IF overvejer at lægge en føler ud efter Daniel Wass, selvom det vil gå imod strategien. Kvaliteten er så åbenlys, at det er en no-brainer for Carsten V. Jensen.

Brøndby blev sidste sommer meldt interesseret i både Riza Durmisi, Daniel Wass og Mike Jensen. Alle spillere, som har en fortid i klubben.

Mike Jensen blev vejet for let, mens der blev fundet et bedre alternativ for Riza Durmisi i form af den sydamerikanske back, Blás Riveros.

Daniel Wass var et varmt navn på Vestegnen, men han var ikke klar til at rive de spanske teltpæle op og søge mod kolde Danmark – samtidig var økonomien noget nær umulig.

Læs også: Landsholdsspiller, midtbanekriger og førstekeeper forlader Brøndby

Mulige europæiske millioner gør dog, at Brøndby står stærkt forud for sommerens transfervindue, hvor Carsten V. Jensen vil forsøge at forstærke truppen.

Ifølge Søren Sorgenfris Transfer Talk hos NordicBet overvejer Brøndby igen at forsøge at lokke Daniel Wass hjem fra udlandet.

– Daniel Wass står på blokken, men Brøndby forhandler ikke med spillere, før sæsonen er afsluttet, skriver journalisten og tilføjer om midtbanespillerens 31 år:

Læs også: Chok: Derfor kan Jung og Brøndby ikke blive enige om en kontraktforlængelse

– Wass ’forbryder’ sig godt nok mod filosofien om ikke at hente spillere over 27 år, men landsholdsspilleren Wass har en så grundlæggende kvalitet, at det er en anderledes no brainer end Mike Jensen.

Daniel Wass er på kontrakt i Valencia, hvor han har ét år tilbage af sin aftale. Den danske landsholdsspiller er vurderet til over 50 millioner kroner.

I sin karriere har Daniel Wass – foruden sin tid i Brøndby – repræsenteret Fredrikstad, Benfica, Evian, Celta Vigo og siden 2018 altså Valencia.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: ‘Mig og Bos forhold er fantastisk. Finnbogason? Ham har jeg sgu ikke noget forhold til!’

Læs også: Afløser for Uhre? Brøndby lurer på Superliga-stjerne

Læs også: Troels Bech afslører sit bedste salg – Scorede 30 millioner kroner

OVERSIGT

Scroll to Top