The perfect guide to the casino

Referat: Grytebust blev helten i straffesparksdrama da OB spillede sig i semifinalen mod Esbjerg

OB tog imod Esbjerg i kvartfinalen i Sydbank Pokalen, hvor fynboerne kom tilbage og vandt i straffesparkskonkurrence over Esbjerg efter at have spillet 2-2 i de første 120 minutter.

OB tog denne onsdag aften imod Esbjerg i Sydbank Pokalen, hvor en semifinalist skulle findes blandt de to mandskaber.

Begge hold forsøgte at angribe fra start, men som kampen skred frem, var det OB, der satte sig på størstedelen af boldbesiddelsen, mens Esbjerg forsøgte sig med det mere direkte spil.

Første gang Esbjerg for alvor fik spillet sig frem til en chance kom de også på tavlen. Jesper Lauridsen fik bolden på venstreflanken, hvor han helt upresset fik tid til at sende et perfekt indlæg ind mod bagerste stolpe, hvor Adrian Petre dukkede op og bragte gæsterne foran med 0-1.

Målet gav tydeligvis Esbjerg mere ro på spillet, mens OB nu skulle forsøge at nedbryde gæsternes stærke defensiv, men det var gæsterne, der havde størst kvalitet i spillet og derfor var stillingen ved pausen også 0-1.

Efter pausen fik OB presset bedre på, hvor de var gode til at få bolden ud på kanterne, hvorefter der blev slået indlæg ind mod de fremstormende medspillere, men den sidste skarphed og timing manglede generelt flere gange.

Esbjerg kom til at stå dybere og dybere i takt med at kampen lakkede mod enden, mens OB satsede mere offensivt og fik bragt flere spillere frem på den sidste tredjedel af banen.

Over en time skulle der gå før det lykkedes OB at komme på tavlen efter en genialitet fra Anders K Jacobsen. Et indlæg blev slået ind fra højre siden, hvor Nicklas Helenius sprang over, således Anders K Jacobsen modtog den og laves en fremragende finte bagom støttebenet og i samme bevægelse sparkede han den på overliggeren og ind i kassen til udligningen 1-1.

Ti minutter før tid var Esbjerg tæt på at komme i front, da Joni Kauko snedte en perfekt bold i dybden til Yuri Yakovenko, der var helt fri med Sten Grytebust, men fejlagtigt og meget kontroversielt blev der dømt offside i situationen.

Dybt inde i overtiden var tilfældighedernes spil tæt på at ende ud til gæsternes fordel, da et skud blev rettet af, således Joni Kauko flugtede et skud afsted inde i feltet, men en god redning af Sten Grytebust sendte kampen i forlænget spilletid.

Den forlængede spilletid trak tydeligvis tænder ud fysisk, hvor flere af spillerne haltede efter, hvorfor spillet også bølgede frem og tilbage i begge ender med flere gode muligheder for at afgøre kampen for begge hold.

Knap halvvejs i den forlængede spilledetid lykkedes det for Esbjerg at bringe sig i front endnu engang efter noget klumpspil i feltet faldt den løse bold ned til Joni Kauko, der bragede føringen i kassen til 1-2.

OB skulle endnu engang kæmpe sig tilbage og kort efter var Mathias Greve tæt på at lykkes med det, da hans forsøg ramte sammenføjningen, men uden held.

Ti minutter før tid fik fynboerne udlignet, da Jens Jakob Thomasen fik sendt et langskud afsted, som Jeppe Højbjerg ikke formåede at holde, hvorefter Nicklas Helenius let kunne prikke udligningen i kassen.

Kampen skulle afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor Lasha Parunashvili, Yuri Yakovenko og Jesper Lauridsen alle brændte straffespark efter fremragende redninger af Sten Grytebust, hvilket betød, at OB spillede sig videre til semifinalen.

OVERSIGT

Scroll to Top