The perfect guide to the casino

Positiv OB-træner efter målrig kamp: Vi var hele følelsesregisteret igennem

Jakob Michelsens tropper kom skidt fra start, men med et par ændringer i pausen fik fynboerne reddet point mod SønderjyskE i 2-2-opgøret.

Jakob Michelsens OB-mandskab lignede en katastrofe i 1. halvleg, hvor intet lykkedes for fynboerne. Han skiftede derfor bl.a. unge Mathias Jørgensen ind, hviket gav pote i form af mål. Også Anders K Jacobsen kom på tavlen og sikrede dermed et uafgjort 2-2 resultat for fynboerne.

OB-træner, Jakob Michelsen, var forholdsvis positiv efter comebacket.
– Det var en kamp, hvor man var hele følelsesregisteret igennem, jeg synes egentlig vi får en god start, jeg er meget tilfreds med det første kvarter, men derefter går det ned af bakke for os især efter 0-1-scoringen ser det ikke ret godt ud. Der ser vi tunge ud, vi ser passive ud og vi spillede ikke fremad, så 1. halvleg var i den grad dumpet.

Jakob Michelsen foretog en række ændringer i pausen, hvilket i den grad gav pote for fynboerne.
– Vi måtte rejse os igen og vi ændrer system i pausen og det synes jeg i al beskedenhed, at vi lykkes meget godt med. Det handler om, at den ergærighed og indstilling, og der skal spillerne have kæmpe ros for at gå ud og tro på det, hvor vi snakker om, at hvis vi scorer det første, jamen så er vi også helt sikre på, at vi scorer det næste.

OB-træneren var glad for støtten fra fansene og ser comebacket som positivt på sigt.
– Tilskuerne var i den grad med os i 2. halvleg og jeg tror på, at det her comeback det viser noget substans i holdet og det viser også, at der er noget bund i drengene og det ene point vi får i dag i det her comeback kan vise sig at blive vigtigt på sigt.

OB har nu et point efter de to første kampe i den nye sæson.

OVERSIGT

Scroll to Top