28032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Match preview: Brøndby-Silkeborg

DK - Odense. 20/11/2016 Superliga, OB-Brøndby. (Foto: Johnny Wichmann / BILLEDBYROET/Scanpix 2016)

Brøndby floppede i sidste weekends nederlag til OB, og skal nu have en oprejsning mod oprykkerne Silkeborg

Det nye Brøndby forsøger ihærdigt at hænge på FC København i toppen af Superligaen. Men vestegnsklubben synes efterhånden rystet af.

Sidste weekends nederlag til et ellers forfærdeligt kørende OB-mandskab efterlader et hul på ni point op til de forsvarende mestre.

For at understrege Brøndbys udtur, så blev kampens eneste mål scoret af OB-angriberen Anders K. Jacobsen, der ellers slet ikke havde nettet i løbet af sæsonen.

Man kan vælge at påpege, at Alexander Zornigers spillestil er ret så krævende. Desuden spiller de samme elleve fra start stort hver gang.

Med dagens kamp mod Silkeborg er der stadig fire kampe tilbage før den lange vinterpause, som måske kan vise sig kærkommen for Brøndby.

I aften er Zorniger dog nødt til at blande kortene, da de to U21-landsholdsspillere Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager har karantæne grundet for mange strafpoint.

Silkeborg startede sæsonen relativt sløjt efter oprykningen fra 1. division, men er kommet efter det, og ligger i midten af rækken.

Slutspillet synes dog langt væk. Med ni runder tilbage af grundspillet har Silkeborg syv point op til SønderjyskE på den forjættede 6. plads.

I mandagskampen blev det til en sikker 3-0-sejr over håbløse Esbjerg på to mål af Robert Skov, mens Emil Scheel fik klemt en enkelt ind i mellem.

Silkeborg melder ikke om nogen nye afbud, men jyderne er fortsat uden den tidligere Brøndby-mand Nicolaj Agger, der vurderes ude indtil det nye år på grund af en knæskade.

Mulige start 11’ere

BIF: Rønnow – Larsson, Röcker, Hermansson, Crone – Holst, Austin, Phiri – Mukhtar – Wilczek, Pukki

SIF: Nørgaard – Gammelby, Flinta, Jakobsen, Cramer – Skov, Vendelbo, Moro, Scheel – Skhirtladze, Helenius

Kampen starter kl. 18, og vises på 3+

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.