The perfect guide to the casino

Arsenal og Manchester City snublede begge på hjemmebane: Sådan endte de resterende Premier League-kampe

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Fra Champions League til præsentation på græsmark i Marokko


Der var mål, røde kort og flotte comebacks i eftermiddagens seks Premier League-opgør.

På Emirates Stadium kunne Arsenal ikke bruge meget andet end en sejr, hvis de stadig skulle holde håb i en top 4 placering. Gabriel Martinelli gav også Arsenal et fint udgangspunkt da han bragte hjemmeholdet i front kort før pausen, men i slutningen af kampen smed Arsenal sejren væk da John Fleck kunne score på en nedfaldsbold i Arsenal-feltet. Det skuffende 1-1 resultat betyder, at Arsenal stadig er fire point bag Sheffield United, og har 10 point op til 4. pladsen fra Chelsea, der endda har en kamp til gode.

Læs også: FCK og FCM kan være med: Her er prisen på Jacob Bruun Larsen

Der var gang i lidt af et bundbrag da Brighton tog imod Aston Villa. Her endte det med en pointdeling, 1-1. Leandro Trossard bragte Brighton i front i 1. halvleg, imens Jack Grealish endnu en gang spillede en hovedrolle for Aston Villa da han udlignede i 2. halvleg.

West Ham og Everton spillede også 1-1 I London. Issa Diop bragte hjemmeholdet i front, men den føring holdt kun i fire minutter indtil Dominic Calvert-Lewin udlignede.

Pierre-Emile Højbjerg spillede fuld tid for Southampton i 2-3 nederlag mod Wolverhampton. Det startede ellers perfekt for danskeren da Jan Bednarek og Shane Long bragte hjemmeholdet i front med 2-0 i 1. halvleg, men et totalt sammenbrød i 2. halvleg ændrede på dette. På et mål af Pedro Neto og to kasser af Raul Jimenez, snuppede Wolves alle tre point efter en perfekt 2. halvleg.

Læs også: Brøndby-profil: Vi træner hårdere end alle andre

Teemu Pukki fik en hovedrolle i en vanvittig vigtig bundsejr over Philip Billing og Bournemouth. I kampens 31. minut reddede forsvarsspilleren, Steve Cook, et skud med hånden, og fik derfor et direkte rødt samtidig med, at Norwich fik tildelt et straffespark. Det skulle Pukki sparke, og den satte han iskoldt i kassen. I 2. halvleg blev Norwich også reduceret til 10 mænd, men det ændrede ikke på resultatet. Dermed har Norwich seks point op til overlevelse og kun tre point op til Bournemouth på ligaens andensidsteplads.

På Etihad skulle Manchester City holde liv i det meget lille håb om et mesterskab, men det skete ikke. Cenk Tosun chokerede kort inden pausen da han efter et hjørnespark bragte Crystal Palace i front. Den føring holdt helt ind til det 82. minut, men så ændrede Sergio Aguero også kampen fuldstændigt. Med et mål i det 82. og 87. minut, scorede Aguero til både 1-1 og 2-1, og så lignede det, at City løb med alle tre point.

Det blev ændret få minutter inden slutfløjtet da Fernandinho leverede et selvmål, og dermed er City hele 13 point bag Liverpool, der også har spillet to kampe færre end City.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top