The perfect guide to the casino

Manchester City har Europas dyreste hold

Manchester United spiller ganske vist ikke med i Champions League i denne sæson, men klubben bruger penge, som om de aspirerer til at vende tilbage til det fine selskab. Klubben har i sommerpausen brugt over 200 millioner pund, eller 1,7 milliarder kroner på nye spillere, og klubbens startopstilling koster i gennemsnit 413 millioner pund, godt 3,5 milliarder kroner, skriver Daily Mirror.

Det lyder af meget, men gør kun United til det tredje dyreste mandskab i Europa, skriver avisen og bringer en top 10.

Dyrest er Manchester City, hvis startopstilling i smit koster 560 millioner pund, 4,76 milliarder kroner. City har ikke brugt mega mange penge på enkelte spillere, men stamspillerne koster i gennemsnit 50 millioner pund, 425 millioner kroner. City gav 51 millioner pund for superstjernen Erling Haaland, så han hører ikke til de dyreste. Phil Foden er den eneste spiller fra klubbens eget akademi, der regelmæssigt er på holdet.

 

Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

Paris Saint-Germain er nummer to med en samlet værdi på 439 millioner pund, cirka 3,73 milliarder kroner. To af verdens dyreste spillere gennem tiden trækker prisen i vejret. Neymar, der er verdens dyreste spiller, og Kylian Mbappe kostede til sammen omkring 400 millioner pund, 3,4 milliarder kroner, og så spille de ikke en gang hver gang. Derudover har PSG nydt godt af frie transfers. Det gælder Lionel Messi, Sergio Ramos og Gigi Donnarumma.

Som nævnt er United nummer tre. Her kunne et gennemsnit på 37 millioner pund, 312 millioner kroner, sagtens have været højere, men Harry Maguire og Cristiano Ronaldo har siddet meget udenfor. Marcus Rashford, der ofte har været foretrukket frem for Ronaldo, kommer fra Uniteds akademi.

 

Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

Liverpool er nummer fire på listen med en pris på 352 millioner pund, cirka tre milliarder kroner. På trods af skader har Jürgen Klopp kunnet mønstre en dyr startopstilling. De dyreste spillere er Alisson, Virgil van Dijk og sommerkøbet Darwin Nunez.

På femtepladsen følger Chelsea med 338 millioner pund, 2,87 milliarder kroner. London-klubben var den største forbruger i Premier League i sommerens transfervindue, hvor Chelsea købte ind for 270 millioner pund, 2,3 milliarder kroner. Imidlertid har skader kostet de dyreste spillere mange kampe. Således har Wesley Fofana blot spillet to Premier League-kampe.

Nummer seks er Premier Leagues tophold, Arsenal, med 329 millioner pund, 2,8 milliarder kroner. Arsenal har brugt mange penge de seneste to somre for at kunne spille med om mesterskabet. Gabriel Jesus, Ben White of Martin Ødegaard har været dyre indkøb, men det har givet resultater på banen.

 

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

Læs også: Forrykt: Qatar sender tusindvis af arbejdere ud

Først på 7. pladsen finder vi en spansk klub. Real Madrids 11 foretrukne repræsenterer i gennemsnit en værdi af 318 millioner pund, 2,7 milliarder kroner. Real har ikke været særlig aktiv på markedet efter Champions League-triumfen, men har dog brugt 80 milllioner pund, 680 millioner kroner, på Aurelien Tchouameni. Men der har også været tilgang af spillere, der er kommet på en fri transfer, som David Alaba og Antonio Rudiger.

Efter Real Madrid kommer FC Barcelona med 287 millioner pund, 2,42 milliarder kroner. Robert Lewandowski, Raphinha, Ferran Torres og Ousmane Dembele hører til i den dyre ende på Camp Nou.

 

Læs også: Den perfekt guide til casino

Læs også: Jan Bech Andersen om kritik fra Alpha: Vi vil gerne i dialog

Juventus er nummer ni med 258 millioner pund, cirka 2,2 milliarder kroner. Truppen kunne have været dyrere, havde det ikke været for Paul Pogbas skader. Dyreste mand er januar-indkøbet Dusan Vlahovic.

Bayern München kniber sig ind i top 10 med 253 millioner pund, 2,15 milliarder kroner. De tyske mestre har i sommer brugt omkring 100 millioner pund, 850 millioner kroner på Sadio Mane og Matthijs de Ligt, men råder over flere spillere, der er kommet på en fri transfer samt spillere fra akademiet.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top