27042017
[facebookall_login]
Delt (0)

Blog: Åh nej, nu starter suppedasen!

Superliga Brøndby IF vs FC København søndag d. 8. november 2015 på Brøndby Stadion- - Spillerne kommer på banen. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2015)

Torben Aakjær har forfattet en blog, hvor han sætter fokus på det faktum, at Superligaen igen er i gang.

Denne blog er forfattet af Torben Aakjær og giver udtryk for skribentens personlige holdning.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker varme, og hader kulde, og at jeg derfor ikke er særskilt glad for årstiden vi aktuelt er i gang med, men der sker naturligvis dejlige ting på alle årstider, og udover Julen og dens uovertrufne hygge, så byder disse måneder, fra medio december til slutningen af februar, også på pause i en af klodens givetvis mest kedelige, ideforladte, og ikke mindst uglesete fodboldligaer, den såkaldte Suppedasliga, eller som den også kaldes, Superligaen, dvs. den bedste danske fodboldrække, tro det eller lad være.

Niveauet i dansk klubfodbold har naturligvis aldrig været specielt højt, men da man op igennem det meste af min barn- og ungdom ikke var forvænt med det udbud af TV fodbold, man har i dag, så var eneste udenlandske fodboldkamp man kunne se i 70èrne og 80èrne, den ugentlige transmission fra England, i Sportslørdag, hvor man så til gengæld slugte alt råt, uanset om det var Northampton vs Wigan eller Liverpool vs Manchester United. Sideløbende med lørdags fodbolden, må jeg tilstå at jeg indimellem besøgte altovervejende Idrætsparken, hvor KB var mit daværende favorithold. Heltene på holdet hed dengang Stig Andersen, Henrik Eigenbrod og naturligvis Ole Qvist. Også Vejle havde på forunderlig vis fanget min interesse, og især spillere som Ulrich Thychosen og Gert Eg holdt jeg øje med. Om niveauet var lavt eller højt erindrer jeg rent faktisk ikke, og sammen-lignings grundlaget var da også uhyre spinkelt, men jeg husker tydeligt den sidste kamp jeg rent faktisk betalte for at se live i Danmark, for det var nemlig opgøret mellem KB og Esbjerg d. 14.5.86, en kamp som sluttede 1-1. Mester den sæson blev vist nok AGF, mens KB sluttede under midten med et middelmådigt mandskab, og herefter begyndte jeg i højere grad at rejse til London, hvor jeg kunne nyde Tottenham på White Hart Lane typisk om lørdagen, og så mine erklærede favoritter, Crystal Palace, på Selhurst Park om søndagen.

Sideløbende hermed abonnerede jeg på alskens fodboldblade/magasiner, som f.eks. Tipsbladet, Kicker, Match og Shoot, og langsomt men uhyre sikkert begyndte det at gå op for mig hvor slemt det egentlig stod til med dansk klubfodbold. Kunne nogen taget 3 på foden, røg de udenlands, og blev ofte erstattet af en skævrykket polak, eller en vindomsust somalier, og derfor var det fremover kun fodboldlandsholdet jeg fulgte live og på TV. Her gik det til gengæld også forrygende, kulminerende i perioden mellem 1984 – 92, hvor profiler som brødrene Laudrup, Peter Schmeichel, Frank Arnesen, Allan Simonsen og Søren Lerby styrede løjerne. Danmark spillede forrygende til et par slutrunder medio 80èrne, og vandt EM i 92, og indimellem, nemlig i 86, fik jeg åbenbaringen, så lyset, hørte englene synge, da en vis Diego Armando Maradona, dengang blot 25 år, overstrålede alt og alle i en af de fedeste VM slutrunder jeg til dato har set.

På det tidspunkt hed Danmarks statsminister Paul Schluter, Ronald Reagan var boss i USA, og Michael Laudrup var blot en stor knægt på 21 år. Se det var tider :-)

Efter den VM sommer, var det aldeles umuligt for mig igen at sjoske ud og se minimal fodbold i Danmark, og jeg holdt mig til lørdagens kampe i TV, og begyndte så småt at rejse ud i den store verden og se rigtig fodbold, og ja siden da har jeg ikke set mig tilbage, men må dog tilstå at jeg dog beklageligvis har forvildet mig ind og set måske i omegnen af 15-20 kampe i den bedste danske fodboldrække, siden 1991 kaldet forskellige navne, herunder absurd nok Superligaen, men jeg kan se mig selv nogenlunde i øjnene, i det jeg i stedet for at betale for at spilde et par timer i selskab med en flok knoldesparkere, er blevet betalt for ulejligheden, da det siden 2007 har været et job for mig at se fodbold, et job som er fantastisk, undtagen når ens arbejdsgiver, givetvis i febervildelse, eller måske for at straffe mig (!), finder på at sende mig til en kamp i den danske Suppedas. Det sker dog heldigvis sjældnere og sjældnere, og jeg tror faktisk vi skal 4-5 år tilbage for at finde sidste gang jeg sad og halvsov på et eller andet stadion i Danmark.

Superligaen bliver dårligere og dårligere – og kedeligere og kedligere

Her i 2017, hvor Superligaen, Suppedasen eller blot Suppen, starter igen i den forestående weekend, er den bedste danske fodboldrække placeret på plads nr. 18 blandt de europæiske nationer. I hård infight med den hviderussiske og rumænske række, og med et aktuelt tilskuer gennemsnit på sølle 6000 pr. kamp, hvilket er mindre end hvad der gennemsnitligt kommer til kampe i f.eks. den svenske Allsvenskan, V League i Vietnam, eller den tredje bedste række i England, for ligesom at sætte ligesom tingene i relief. Ingen gider at se det bras, som præsenteres pinagtigt i Danmark, og da slet ikke i vore dage, hvor de fleste har alverdens kanaler, hvorpå man kan nyde absolut top bold fra den bedste engelske, spanske, tyske eller italienske fodboldrække, eller man for relativ få tusind kroner, kan rejse ud og se heltene live.

Udover gabende kedelig, uinspireret og grotesk knolde sparkeri, udsættes de stakkels tilskuere, som for fleres vedkommende, tilmed betaler for ulejligheden (ja man tror det er løgn!), for et uhørt antal aldeles ukendte og talentløse udenlandske spillere, der primært af økonomiske årsager, henviser yngre danske spillere til bænken. Banerne hvorpå kampene udkæmpes ligner i bedste fald Kløvermarken, hvor jeg selv knoklede rundt som teenager, og entre indtægterne er i mange tilfælde højere end hvad man betaler for at se fodbold i f.eks. i den tyske Bundesliga.

Færre tilskuere

Eneste årsag til at folk ser disse såkaldte fodboldkampe, er formentlig pga. et eller andet tilhørsforhold, som åbenbart for nogens tilfælde betyder at de påstår at “hjertet slår” for den eller den fodboldklub, og fred være med det. Jeg forstår det absolut ikke, men anerkender at vi mennesker er så uendeligt forskellige. Men til trods for at kærligheden er åhh så stor, så må samtlige danske fodboldklubber konstatere at tilskuertallene rasler ned, og med et aktuelt snit på blot 6000 pr. kamp, er det allerede nu 18% færre end sidste sæsons gennemsnitlige tilskuertal, og alene de senere års mest succesfulde klub, FCK, har mærket et fald på hele 25%, fra et snit på 16.000 til nu 12.000, og mon ikke faldet fortsætter for de fleste klubber, for udbudet af TV fodbold kampe bliver bestemt ikke mindre, og sammenholdt med at såvel landshold, som Suppedasens niveau daler støt, så nægter jeg at tro på at alverdens charme offensiv, tabloid medier som BT, Ekstra Bladet, Tipsbladet og Medianos pinagtige forsøg på at profilere ligaen, samt de stadig høje billetpriser, gør at tilskuerne vender tilbage.

Netop det at de fylder så forbandet meget i medierne, gør at jeg irriteres over ligaen. For et er at de fiser rundt og spiller bold derude, det kan man jo bare lade være med at se på, men det er umuligt i løbet af sæsonen, at åbne en dansk avis, uden at man skal høre om ligegyldige danske trænere, endnu mere ligegyldige spillere, og uendelig ligegyldige danske sportschefers syn på hint og dint. Ja det tangerer næsten når Danmark deltager i en af dets få succes sportsgrene, som håndbold, curling eller sejlads, så er samtlige danske medier også aldeles unuanceret proppet til randen med ligegyldig info.

Tåkrummende lavt niveau i åbningskampen

Men uanset hvor meget jeg beklager mig, så fløjtes Suppedasen i gang på fredag, hvor første kamp finder sted i Farum. Her tager værterne fra FCN, foran givetvis højst et par tusinde mennesker, i mod lokalrivalerne fra Lyngby. Der bør ikke herske tvivl om at niveauet rent spillemæssigt bliver tå krummende lavt, så for staklernes skyld, der vælger at bruge deres fredag aften på et koldt fodboldstadion, så håber jeg i det mindste at stadionpøllen er i topform, og at tiden går hurtigt, så de kan komme hjem i de varme stuer og hygge sig i selskab med sjov med dans, Barnaby, eller hvad TV menuen nu står på.

Hvem der vinder, taber, rykker ned, går konkurs, eller køber mere afrikansk eller østeuropæisk ind, rager mig en fløjtende høstblomst., og jeg har reelt kun rysten på hovedet over de typer der uge efter uge, nærmest manisk, ser frem til at hænge ud på et død sygt fodboldstadion, og tilmed betale for det, blot for i et par timer at glo på noget af de værste fodbold, Europa pt. har at byde på.

Ingen Superliga her

Hvad jeg skal lave sådan en fredag, tjaa, mon ikke jeg slænger mig på sofaen, mens konen pusler i køkkenet, det kunne jeg nu godt forestille mig, og så vises der nok en tysk eller engelsk kamp i dummekassen, så helt kedeligt bliver det trods alt ikke.

God fornøjelse (trods alt!)

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.