24022017
[facebookall_login]
Delt (0)

Footy Inside: Her er EM’s bedste og dårligste træner

TOPSHOT - Portugal's defender Pepe, Portugal's defender Fonte and Portugal's forward Cristiano Ronaldo celebrate after winning the Euro 2016 quarter-final football match between Poland and Portugal at the Stade Velodrome in Marseille on June 30, 2016. / AFP PHOTO / FRANCISCO LEONG

Ét eventyr fortsatte, mens et andet sluttede. EM’s dårligste og bedste træner sagde begge farvel til turneringen. Og så fik vi endelig noget tiltrængt festfyrværkeri! Denne uges Inside kigger tilbage på fire festlige kvartfinaler. 

Undertegnedes EM-managerhold ligger muligvis i ruiner, men alligevel må vi sige, at turneringen bare bliver bedre og bedre som den skrider frem.

Vi måtte sige farvel til Island og den berømte haka, mens vi fortsat kan nyde Bale, Allen og de øvrige walisiske drager. Samtidig stemplede Frankrig ind og ligner en værdig udfordrer til Tyskland.

Ugens begivenheder lærte os fire vigtige ting! Læs med her:

Portugal fortjent i semifinalen – Laver de en Grækenland? 

Mange vil formentlig pege på Portugal som deres hadehold. Fordi de brun/mint-klædte iberere har fundet vej til semifinalen uden at vinde en kamp i ordinær spilletid.

Og på grund af alles yndlingsaversioner: Ronaldo og Pepe.

Men det er nu ganske fortjent. Nuvel, Portugal har været heldige, dels med deres gruppe og dels med at lande i den bløde halvdel af knock-out-fasen.

Og så alligevel også uheldige, for hovedparten af kampene, måske lige pånær Kroatien-kampen, fortjente Fernando Santos’ mandskab at vinde. Og nu står de så med en gylden mulighed for en finale, hvis de kan slå Wales.

Trækker Ronaldo sig sejrsrigt ud af den interne Real Madrid-duel med Gareth Bale, så vil Portugal som minimum tangere deres eget bedste resultat ved EM, som er sølv i 2004.

Dengang sneg upopulære Grækenland sig vej til guldet under tung beskydning af rådne tomater fra tilskuere, der kedede sig, men de græske skjold holdt stand, mens en ung Ronaldo var forvist til tårer.

Nu kan superstjernen tage revanche og gøre præcis det samme. Portugiserne bør være favoritter mod et Ramsey-løst Wales, og i en finale mod Frankrig eller Tyskland ved man aldrig, hvad der kan ske.

Guld til Ronaldo og Portugal 12 år efter? Se, det ville være en fortælling til historiebøgerne.

Conte er EM’s bedste træner, Wilmots den dårligste 

Det blev en runde, hvor vi måtte sige farvel til to trænere i hver sin ende af kompetentheds-skalaen, og to trænere, der viser, hvor meget ham manden ude på sidelinjen egentlig betyder.

Hvis du er af typen, der mener, at din bedstemor, din høne eller din blinde kat ville kunne guide Real Madrid eller Barcelona til succes, så kig bare på Conte og Wilmots.

Lad os starte med Conte. Enhver, som med en midtbane med Parolo, Sturaro og Giaccherini formår at trække verdens bedste hold i straffesparkskonkurrence, fortjener stor applaus.

Og kaster man så også sejre mod Spanien og Belgien oven i hatten, er der for alvor for en konge-hyldest.

Conte vælger ikke de på papiret mest talentfulde spillere, men dem, der passer ind i konceptet, og som har den ‘grinta’, der skal til for at kæmpe til sidste blodsdråbe for ham, holdet og for Italien.

Talentfulde individualister som Lorenzo Insigne og Federico Bernadeschi måtte tage plads på bænken til fordel for arbejdsmænd, der synger igennem under nationalmelodien og banker igennem på banen.

Belgien er Italiens diamentrale modsætning: Rig på individualister, men fattig på holdånd og noget taktisk koncept.

Det kræver sin mand at få så lidt ud af så gode spillere, som Marc Wilmots havde til rådighed. Men hvis Hazard, De Bruyne og co. ikke ved, hvad de skal foretage sig på banen, nytter det ikke noget.

Det gav bagslag mod et andet stærkt kollektiv, Wales. At Belgien blev dukket af en Burnley-spiller og en mand, der er blevet sat fri af Reading, siger vist det hele.

Men mon ikke der er job til Robson-Kanu efter sommerferien efter DET mål? Jeg tror det.

TOPSHOT - Iceland's midfielder Aron Gunnarsson (C) and team mates react after the Euro 2016 quarter-final football match between France and Iceland at the Stade de France in Saint-Denis, near Paris, on July 3, 2016. France won the match 5-2. / AFP PHOTO / MARTIN BUREAU

Slut med haka’en for denne gang. De islandske vikinger var blandt EM’s sjoveste bekendtskaber. Foto: Scanpix

Endelig kom underholdningen 

Vi savnet den i stor stil ved dette års turnering: underholdingen. Bortset fra 3-3-cirkusset mellem Portugal og Ungarn i gruppespillet og Englands flop over alle flop mod Island, har det været småt med den.

Mange af 1/8-delsfinalerne var låste affærer, hvor ingen af holdene turde risikere noget, men i den forgangne uges kvartfinaler kom noget af det, vi har savnet.

Vi fik en helt forrygende straffesparkskonkurrence i den moralske finale mellem Tyskland og Italien, hvor især Zaza og Pelles absurd dårlige og sjove spark fik Twitter til at koge over.

Vi fik EM’s indtil videre mest målrige kamp søndag aften, hvor Island kæmpede sig godt tilbage efter 0-4 ved pausen mod franskmændene og vandt anden halvleg.

Og så fik vi endnu en giant killing, da Wales højst overraskende sendte Belgien ud i mørket. Kun Polen-Portugal skuffede.

Lad os håbe, at det niveau af underholdning fortsætter i de tre sidste kampe. Så kan vi tillade os at kalde EM 2016 en ganske ganske udmærket årgang.

Frankrig stemplede endelig ind – Er de klar til Tyskland? 

Inden EM-turneringen i det franske land var der store forventninger til værtsnationen. Meget store. Et overflod af talent og sjælden harmoni fik mange til at udpegede Les Bleus som dette års favoritter.

Citröen-motoren hostede og hakkede i gruppespillet, hvor Antoine Griezmann og Dimitri Payet måtte træde i karakter i fraværet af en usynlig Pogba.

Der sgu heller ikke være gået meget galt for, at Irland havde fået deres revanche for Thierry Henrys sagnomspundne hånd-bold i 1/8-delsfinalen, men atter slap Deschamps tropper med skrækken.

Og nu er de her så. Endelig. Med fornemt, flydende offensivt spil og gode kontraangreb blev den ellers stærke  islandske defensiv søndag aften skilt ad, da franskmændende bankede 5 kasser ind bag Halldorsson.

Endelig fik vi set noget af det franske spil, som mangen en ekspert har bagt op til.

Nu venter så Tyskland i semifinalen, som ikke er ligeså store favoritter, som de var før weekenden, også grundet skader til folk som Sami Khedira og Bastian Schweinsteiger.

60 – 40 i favør til Lows tropper er denne skribents bud.

Samtidig må vi også nævne Island, selvom der er blevet skrevet side op og side ned om vulkanmændene i de danske aviser i den seneste tid.

Det blev til et farvel til alles kæledægger, og hvor har de da også været et forfriskende bekendtskab. Deres præstation og ikke mindst HU-råbet anført af rødskæggede Gunnarsson, vil vi også HU-ske om 10 år.

Tak, Island.

Mest læste på Footy.dk

1.Verdens heldigste mand: Vinder to gange i lotto og er nu nabo til Cristiano Ronaldo
2.Billede: Mon det er efternavnet? Brooklyn Beckham med gigantisk overscoring
3.Landsholdspensioneret Messi: Derfor stopper jeg på landsholdet
4.Galleri: Her er Jonas Kampers lækre kone – Mon han er nervøs efter Kellers skifte?
5.Det skrev Kamper, da Borring smuttede fra Randers – Nu er han holdkammerat med Keller

 

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.