The perfect guide to the casino

Christian Eriksen taler ud om José Mourinho: Han tilbød mig sit hus

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: ‘CV’ vil strække sig langt for dansk stjernespiller med fortid i Brøndby


Christian Eriksen står til at få en stor rolle for Inter i aften, når Milan-derbyet mellem Inter og AC Milan skal spilles.

Her kan det meget vel blive med Eriksen fra start, der efter to korte optrædender, er ved at spille sig ind i truppen. Inden det store derby har Christian Eriksen lavet et større interview med Gazzetta dello Sport, hvor han blandt andet kommer ind på interessen fra Real Madrid, og hvordan den sidste tid i Tottenham med José Mourinho var.

Læs også: Nicki Bille forsvandt pludselig: Nu afslører han sandheden om sin forsvinden

Sidste sommer meldte Eriksen ud, at han havde planer om at forlade Tottenham, men allerede året før havde han fortalt klubben, at han havde planer om et exit. Selvom Tottenham allerede i 2018 vidste, at Eriksen var klar til at forlade London, formåede man ikke at sikre sig et større salg end de 150 millioner kroner til Inter.

– I 2018 tog Pochettino (daværende Tottenham-træner, red.) til København for at høre, hvad jeg ville med min fremtid. Han var ved at aftale sin kontraktforlængelse, og han ville forstå sine muligheder. Jeg svarede, at jeg var indstillet på at forlade London. Jeg skylder ham så meget. Han flyttede grænserne for, hvad Tottenham kunne opnå og førte os til Champions League-finalen, siger han til Gazzetta dello Sport.

Da José Mourinho tog over i Tottenham, havde Christian Eriksen allerede taget beslutningen om at forlade klubben, hvilket Mourinho accepterede. I interviewet med Gazzetta dello Sport afslører den danske stjerne også, at Mourinho tilbød Eriksen sit hjem i Italien da det kom frem, at han skiftede til Inter.

– Han spurgte om jeg ville leje hans hus. Han ønskede mig alt det bedste. Han kendte til mine ønsker, og det var årsagen til at han opbyggede holdet uden om mig. Sådan var det, jeg var helt ærlig omkring det her fra starten.

Læs også: Træneren bekræfter: Stor handel på vej – FC Barcelona forhandler med denne angriber

Men før Inter kom ind i billedet, var det en helt anden klub som José Mourinho også havde trænet, der var inde i billedet, nemlig Real Madrid. I interviewet forklarer Christian Eriksen, hvorfor et skifte til Spanien aldrig blev til noget.

– Før eller siden i livet bliver man nødt til at tage en beslutning, der forholder sig til de muligheder der er. Real Madrid blev i sidste ende aldrig konkrete. Der var Inter den ægte vare. Det var yderst seriøst. Og da jeg begyndte at tænke på muligheden for at spille her, så kontaktede de mig. Beslutningen var næsten helt naturlig.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top