The perfect guide to the casino

Liverpool-stjerne afviser samtlige rygter omkring et skifte: Jeg grinte af dem


Gini Wijnaldum var denne sommer rygtet væk fra Liverpool, og de rygter har underholdt midtbanespilleren.

Liverpool har denne sommer fået tilbage af Fabinho og Naby Keita til den centrale midtbane, og derfor blev den hollandske midtbanemand, Gini Wijnaldum, rygtet til Fenerbahce. Nu fortæller spilleren så selv, at han havde det yderst morsomt over exit-rygterne hele sommeren.

– Det var bare spekulationer fra medierne. Jeg grinte af det. Jeg læste også, at jeg havde spurgt klubben, om jeg ikke måtte skifte. Den samtale har jeg aldrig haft med klubben, fortalte Wijnaldum ifølge goal.com.

– Folk udefra ser bare, at Liverpool køber spillere, også tror de, at de spillere, der er her i forvejen, smutter. Liverpool vil altid købe gode spillere, selvom de har gode spillere i forvejen. Det er normalt. Jeg synes, at det skal være normalt for en klub som Liverpool, fordi det betyder, at det er en stor klub.

– Men det var spin fra medierne, at jeg skulle til Tyrkiet. Måske fordi at Phillip Cocu er manager, og jeg har arbejdet med ham i to år. Jeg ved ikke, hvem der skriver dette, men det var ikke mig.

Wijnaldum har siden ankomsten fra Newcastle i 2016 spillet 93 kampe for Merseyside-klubben.

OVERSIGT

Scroll to Top