The perfect guide to the casino

‘Lord’ er tilbage: Skal være VM-ekspert

Det bliver en ærlig og kontant Nicklas Bendtner, som vil analysere det danske landshold til slutrunden.

Som bare 18-årig bragede han ind på det danske landshold, hvor han i flere år var Danmarks frontangriber. Det sluttede dog på en trist måde, da han ikke blev udtaget til VM-slutrunde i 2018. Her blev han siet fra i sidste omgang, men nu er han tilbage.

Han skal nemlig være ekspert, når VM løber af stablen til november og december.

– I kommer til at se en person, som er ærlig og som kommer til at sige sin mening – lidt ligesom jeg altid har gjort, siger Nicklas Bendtner.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på

Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

– Når du skal sidde i den her rolle, bliver du nødt til at sige, hvad du har på hjerte. Du må ikke rigtig holde noget tilbage, og det kommer jeg til at læne mig meget op ad. Jeg vil være rimelig kontant, når jeg ser noget dårligt, men jeg vil være lige så rosende, hvis vi gør noget godt.

Den tidligere Arsenal-angriber havde stor succes på landsholdet, hvor han nettede 30 gange i 81 kampe. Nu er det dog foran tasterne, at han skal levere, når han skal skrive klummer og analyser før og efter Danmarks kampe.

Derudover kan læserne se frem til, at ‘Lord’ giver sin helt ærlige mening, om det han ser. Det gælder også, selvom han er kammerater med flere af spillerne.

– Hvis det er berettiget, så er svaret ja. Jeg vil også forvente det samme den anden vej rundt. Men hvis jeg eksempelvis siger, at én spiller dårligt, så vil jeg også sørge for at have mine argumenter i orden i forhold til, hvorfor han er dårlig, og hvilke betingelser han har haft.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

Læs også: Forrykt: Qatar sender tusindvis af arbejdere ud

Han vil også give et indblik i, hvordan det er at være i en landsholdlejr. Der vil også blive delt historier om de nuværende landsholdsspillere, som han har spillet sammen med. Han håber naturligvis, at det danske landshold går hele vejen, men ifølge ham ligger favoritværdigheden ikke hos danskerne.

– Mit umiddelbare bud er, at Argentina har en god mulighed. De virker også ekstra sultne, og det ser ud til, at de har fået meget mere styr på deres hold, end de har haft tidligere. De har jo fået nogle nye spillere med, som præsterer rigtig godt. Jeg tror, det bliver holdet at slå.

– Jeg tror ikke, at Brasilien har det, det kræver. Og jeg føler, at tidligere stærke nationer som for eksempel Spanien og Portugal ikke har den samme styrke, lyder vurderingen fra Nicklas Bendtner.

Læs også: Den perfekt guide til casino

Læs også: Jan Bech Andersen om kritik fra Alpha: Vi vil gerne i dialog

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top