The perfect guide to the casino

Mystisk Eriksen-løgn florerer på internettet: Derfor kollapsede han

Den danske landsholdsstjernes pludselige kollaps har fået folk til at spekulere i årsagen til den forfærdelige hændelse.

Lørdag aften skulle have været en festens dag præget af glæde, da Danmark tog hul på EM-slutrunden mod Finland hjemme i Parken.

Kampen vil dog blive husket for alt andet end spillet på banen. I slutminutterne af første halvleg tog opgøret nemlig forfærdelig og tragisk drejning, da Christian Eriksen pludselig kollapsede nær sidelinjen, hvorefter han modtog hjertemassage.

Læs også: Attraktiv lønpakke: FCK vil købe Brøndby-favorit

Heldigvis er den danske landsholdsstjernes tilstand siden hen blevet meldt stabil, men oven på den grusomme hændelse er folk også begyndt at spekulere i årsagen til Eriksens pludselige kollaps, og det har altså ført til fake news på de sociale medier.

Her er der således flere tweets der beskriver et interview med Inters cheflæge, der skulle have sagt til italienske Radio Sportiva, at Christian Eriksen blev vaccineret med Pfizers coronavaccine for 12 dage siden, og at det kan have været årsagen til hans kollaps, men det er altså en direkte løgn.

Læs også: Farvel og tak: Angriber færdig i Brøndby

Det fortæller Inters direktør:

– Han havde hverken coronavirus eller coronavaccinen. I øjeblikket er Eriksen under vejledning af det danske medicinske personale, og det er rigtigt, at de frigiver information, men jeg kan sige, at Inters medicinske personale har været i kontakt med dem fra start af, lyder det fra Inters direktør, der bliver bakket op af Radio Sportiva, der angiveligt skulle have bragt interviewet.

– Oplysningerne i det nævnte tweet er falske. Vi har aldrig rapporteret nogen udtalelse fra Inters medicinske stab om Christian Eriksens tilstand. Hvis ikke forfatteren af tweetet fjerner indholdet bliver vi tvunget til at handle, skrev Radio Sportiva i et tweet lørdag aften.

SE ALT FRA BRØNDBYS GULDFEST LIGE HER

SE VIDEOEN ØVERST OPPE: Belgisk stjerne med rørende Eriksen-besked: ‘Jeg elsker ham; jeg er stolt over at kunne kalde ham ven’.

Læs også: FCK har snakket med Wass – BIF-favoritten har besluttet sig for fremtiden

Læs også: Niels Frederiksen var på vippen i Brøndby – Jan Bech overvejede fyring

Læs også: Brøndby vil gå imod transferstrategien: Har tidligere stjernespiller på blokken

Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen

Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt

OVERSIGT

Scroll to Top