The perfect guide to the casino

Søndagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Her har du søndagens rygtebørs.

FC Barcelona er ifølge spanske MARCA villige til at lytte til købstilbud på Luis Suárez. Den 33-årige angriber fra Uruguay har været i klubben siden VM i 2014, hvor han gjorde sig uheldigt bemærket ved at bide Giorgio Chiellini fra Italien.

Samme FC Barcelona har informeret Tanguy Ndombélé om, at klubben er interesseret i den franske Tottenham-spiller – men kun som en del i en bytteaftale – muligvis for den franske midterforsvarer, Samuel Umtiti. Sportsmole har historien.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Jesse Lingard ser ud til at have spillet færdig for Manchester United. Ifølge 90min.com er fire klubber ude efter den engelske midtbanespiller. Det er Newcastle, Everton, West Ham og Leicester.

Roma er ifølge den italienske udgave af goal.com villige til at leje Alexis Sanchez i den kommende sæson. Chileneren er ejet af Manchester United og i år udlejet til Inter, men den 31-årige fløjspiller indgår ikke i fremtidsplanerne hos nogen af de to klubber.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Philippe Coutinho, som FC Barcelona i denne sæson har lejet ud til Bayern München, sættes i forbindelse med Leicester, men klubbens manager, Brendan Rodgers, siger til Leicester Mercury, at klubben overhovedet har ikke råd til den tidligere Liverpool-brasilianer.

Liverpool er selv i kontakt med repræsentanter for Kalidou Koulibaly fra Napoli. Meningen er ifølge italienske Tuttomercatoweb, at Premier Leagues nuværende førerhol ønsker, at den senegalesiske forsvarer skal afløse Joël Matip, der er født i Tyskland, men som spiller landsholdsfodbold for Cameroun.

Max Bird er ifølge spanske todofichajes.com tæt på at skifte fra Derby til Chelsea. London.klubbens manager, Frank Lampard, kender den 19-årige midtbanespiller fra sin tid i Championship-klubben, der sidste år var tæt på at rykke op i Premier League.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top