The perfect guide to the casino

Søndagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Her har du søndagens rygtebørs.

Liverpool har ifølge Sportsmole forespurgt om en pris på Ousmane Dembélé fra FC Barcelona. Den nu 22-årige franske offensivspiller kostede næsten 100 millioner euro, da Kataloniens Stolthed købte ham i sommeren 2017 fra Borussia Dortmund, men han har ikke for alvor kunnet leve op til prisskiltet. I denne sæson har han blot spillet ni kampe og lavet enkelt mål, men det hænger retfærdigvis også sammen med, at han har været meget skadet.

Sportsmole har også en historie om, at FC Barcelona kan forvente konkurrence fra Manchester City i jagten på Lautaro Martinez fra Inter. De sidste to sæsoners engelske mestre ser den 22-årige argentinske angriber som den ideelle afløser for landsmanden Sergio Agüero, der har rundet de 31.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Real Madrid vil sælge adskillige spillere til sommer med waliseren Gareth Bale og kroatiske Luka Modric i spidsen. Den historie har AS mere om.

Barcelona vil gerne sælge midtbanespilleren Arturo Vidal til Inter i sommerpausen for at skaffe penge til deres dyre transfermål.Det skriver italienske Calciomercato. Den snart 33-årige chilener kender Serie A fra sin tid i Juventus.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Ifølge Sky Sport Italia er forhandlingerne mellem AC Milan og den tyske træner, Ralf Rangnick, om at overtage holdet til næste sæson i en manager-lignende funktion brudt sammen. Forhandlingerne har været svære, og udbruddet af coronavirus har ikke ligefrem gjort dem nemmere, da ingen rigtig ved, hvor de står til næste sæson.

Aston Villa kan tænkes at lokke spanske 33-årige José Callejon, hvis kontrakt med Napoli udløber til sommer. Den 33-årige fløjspiller har været i den syditalienske klub siden 2013. Han har tidligere spillet for Real Madrid og Espanyol. Italienske Calciomercato har historien.

West Bromwich Albion kan ifølge Birmingham Mail ende med at gå efter Fulhams serbiske angriber, Aleksandar Mitrovic, der er topscorer i den næstbedste engelske række, ‘hvis omstændighederne er rigtige’. Formuleringen dækker formentlig over, at det forudsætter, at klubben rykker op i Premier League, og at rivalerne fra London ikke gør det samme.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top