Eden Hazard stråler for Chelsea i denne sæson, men belgieren kan meget vel være fortid hos “the Blues”, hvis de misser top 4. Det mener Jamie Carragher.
Hazard har gang i en flot sæson for de forsvarende mestre. Belgieren kan dog meget vel være fortid i klubben, hvis de ikke formår at ende i top 4. Det mener den tidligere Premier League-profil Carragher:
– Chelsea har stadig mulighed for at vinde FA Cuppen og Champions League i denne sæson, men hvis de misser top 4, kan de risikere at miste Hazard. Han er en af verdens bedste spillere. Når han først har bolden, er det umuligt at få den fra ham, og adskillige topklubber vil forsøge at snuppe ham, hvis Chelsea ikke kvalificerer sig til Champions League i næste sæson.
Hazard er Chelseas topscorer i Premier League med 11 mål i denne sæson.