27032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Footy Inside: Weekendens pokalfinaler cementerer kedelig tendens

Juventus' defender from Italy Leonardo Bonucci (L), Juventus' forward from Spain Alvaro Morata (C) and Juventus' forward from Argentina Paulo Dybala celebrate with the trophy after winning the Italian Tim Cup final football match AC Milan vs Juventus on May 21, 2016 at the Olympic Stadium in Rome. Juventus won 0-1 in the extra time. AFP PHOTO / TIZIANA FABI

Fire gange The Double. Det var udfaldet af weekendens pokalfinaler, og især i Tyskland, Italien og Frankrig cementerer det en kedelig tendens, hvor ét hold sidder på alt flæsket. Vi tager temperaturen på magtforholdet i europæisk fodbold. 

Den forgange weekend bød på pokalfinaler i alle de største europæiske fodboldlande, og det var formentlig også en weekend, hvor mange bookede tid hos øjenlægen. For så du dobbelt, var du ikke alene.

Paris Saint-Germain, Bayern München, Juventus og FC Barcelona sikrede sig alle The Double, altså ligatitlen og pokaltitlen.

For de tre førstnævnte gælder, at de alle har vundet deres respektive ligaer de seneste fire sæsoner i træk, mens Barcelona selvfølgelig også har været stærkt dominerede både nationalt og internationalt.

For Juventus var det anden Double i træk, mens PSG og Bayern har høstet henholdsvis 5  og 3 pokaltitler i de førnævnte forgangne fire sæsoner.

Hvad værre er, er at mange af de mesterskaber, som de tre klubber har vundet, er blevet vundet ganske suverænt med en helt ny standard sat af franskmændene i år, som vandt Ligue 1 med hele 31 point ned til Lyon.

Skellet mellem Europas elite og alle de andre bliver større og større for hvert år, der går, og gårsdagens stribe af favoritsejre var kun med til at bekræfte den kedelige tendens.

Europæisk Super League kan blive dødsstødet

Også i europæisk sammenhæng er der problemer med, at en lille elite sidder på det hele.

F.eks. skal der i et givent år i Champions League gå meget galt, hvis ikke det er FC Barcelona, Real Madrid, Bayern München og en æresgæst, der sidder på de fire semifinalepladser.

Selvsamme klubber topper også Deloittes liste over verdens rigeste sammen med Manchester United, der ikke har forvaltet deres gigantiske indtjening ligeså klogt som de øvrige klubber.

Læs også: Ny europæisk superturnering – hvorfor og hvorfor ikke?

Står det til gruppen Relevent Sports, som står bag sommerturneringen International Champions Cup skal de rige blive endnu rigere ved at forme deres egen lukkede super-turnering efter amerikansk forbillede.

Du kender måske Charles Stilliano. Han er manden bag, og udtalte tidligere på foråret, at Leicester, PSV og Gent ikke hører til i Europas fineste turnering. Kontroversielt, men ikke en fjern tanke hos superklubberne.

En håndfuld Premier League-giganter holdt således møder med den amerikanske gruppe om netop en europæisk superliga i foråret. Bliver det til virkelighed, vil det være ødelæggende for sporten.

Leicester og Atletico det friske pust 

For selv i disse, i fodboldromantikerens øjne, mørke tider, er der lysglimt, der giver håb. Håb, som en amerikansk struktur endegyldigt ville ødelægge.

Jeg snakker selvfølgelig først og fremmest om Leicester. Nedrykningsfavoritten, der med flid og slæb og en klar filosofi nappede et fuldstændigt sensationelt mesterskab foran de rige Premier League-giganter.

Den slags ville vi ikke få i en europæisk superliga, hvor Claudio Ranieri og co. formentlig ville blive en del af en mørk afgrund, som ingen interesserede sig for.

Også Christian Eriksen og Tottenham brød den mangeårige Europa League-forbandelse og tog skridtet op i top 3. Og var i opløbet den primære udfordrer til Leicester.

I Spanien er det Atletico Madrid, der med et mesterskab og to Champions League-finaler under Diego Simeone er ved at bryde Real Madrid-Barcelona-duopolet godt og grundigt op.

Det samme med Sevilla, der trods de årlige salg af deres bedste spillere har bestridet gentagne sejre i Europa League.

Også i Italien har en mindre eventyr-historie fundet sted. Juventus’ Coppa Italia-sejr betød nemlig, at Sassuolo, der for 10 år siden lå i fjerde division og aldrig havde været i Serie A før 2013, i næste sæson skal spille Europa League.

Det er den slags historier, vi kan lide. Succes og pokaler, der skifter hænder, så dominansen og monopolet bliver undtagelsen og ikke reglen. Et udtryk for den ekstraordinære præstation og ikke pengenes magt.

Velkommen i Champions League, Leicester!

Mest læste på footy.dk

1. VANVITTIGE nøgenbilleder: Miss Bum Bum holder sit løfte efter Barca-sejr
2. Officielt: West Ham henter gratis Bundesliga-profil
3. City-stjerne ville vide, om alle på Old Trafford var OK
4. Officielt: Her er den engelske EM-trup
5. Dansk agent: PSG’er skifter til Roma før EM

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.