The perfect guide to the casino

Nørgaard, Dalsgaard, Jensen, Marcondes og Thomas Frank: Rykker danskerholdet op i Premier League?

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy

Brentford er danskerholdet i The Championship, som bare vinder og vinder – og nu banker de alvorligt på til at rykke op i Premier League

Klubben fra det vestlige London har dansk træner i skikkelse af den tidligere træner for Brøndby, Thomas Frank. Og på banen er der spillere som Christian Nørgaard (tidligere Brøndby), landsholdsspilleren Henrik Dalsgaard (tidligere AaB), Mathias Jensen (tidligere FCN) samt Emiliano Marcondes (tidlgere FCN). Derudover råder klubben også over Mads Roerslev og Luka Racic (begge tidligere FCK) samt Mads Bech Sørensen (tidligere AC Horsens).

Brentford havde et noget svingende efterår, men i foråret har de spillet helt forrygende. De har vundet de seneste seks kampe på stribe, og i skrivende stund ligger de nummer fire i The Championship. Der er fem point op til West Bromwich på den andenplads, der giver direkte oprykning. Leeds er yderligere et point væk på førstepladsen.

Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner

Vi prøver at kigge lidt nærmere på Brentford og de nærmeste rivaler:

Brentford står med 75 point for 42 kampe, og de er i praksis sikre på minimum play-off om oprykning, som står mellem ligaens nummer tre og seks. Klubben mangler Derby ude, Preston hjemme, Stoke ude og Barnsley hjemem. Mens Derby godt kan drille, så ser de øvrige kampe overkommelige ud. Med en vis sandsynlighed SKAL Brentford have minimum ti point i de fire kampe for at rykke direkte op.

Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag

Leeds er seks point foran Brentford, og det er en del at skulle indhente på kun fire kampe. Men helt umuligt er det ikke, for Leeds har tabt i Cardiff og spillet uafgjort mod hjemme mod bundholdet Luton, siden corona-pausen sluttede. Men de har også senest vundet 5-0 hjemme over Stoke, hvor de virkelig så gode ud. Leeds mangler Swansea ude og derefter Barnsley hjemme, Derby ude og Charlton hjemme. Her ser hjemmekampene ikke så svære ud, men Swansea og Derby kan godt vise sig at blive hårde nødder at knække.

West Bromwich Albion lagde forrygende fra land og tabte kun en kamp i hele første halvdel af turneringen. Siden da har de dog været mere medgørlige, og senest blev det blot 0-0 hjemme mod lokalrivalerne fra Birmingham. Med et forspring på fem point er det snarere dem end Leeds, som Brentford skal forsøge at hænge deres hat på. West Bromwich Albion mangler Blackburn ude, Fulham hjemme, Huddersfield ude og Queens Park Rangers hjemme. De to første kampe ser sværere ud end de to sidste.

Fulham skal i høj grad regnes med i ligningen. De råder over rækkens topscorer, Aleksandar Mitrovic, og selvom de har tabt til Leeds og til Brentford siden corona-pausen, har London-rivalerne trods alt vundet de seneste fire kampe på stribe. Og med hjemmesejren fredag over Cardiff er de nu også sikre på at komme minimum i play.off. Fulham har et point mere end Brentford – men har netop nu altså også spillet en kamp mere end konkurrenterne. Fulham mangler West Bromwich ude, Sheffield W. hjemme og Wigan ude. Hvis det lykkes at vinde over West Brwmwich, er chancen til stede, men de skal reelt vinde resten for at have en chance.

I bunden af The Championship ser det sort ud for Wigan, som skal have 12 minuspoint, når sæsonen er forbi på grund af dårlig økonomi. Barnsley ligger reelt næstsidst, mens Luton fik et lille håb med fredagens sejr på 2-0 i Huddersfield. De tidligere Premier League-klubber fra Hull, Stoke, Charlton, Huddersfield og Middlesbrough skal alle kigge sig over skulderen, mens Birmingham holder lidt afstand til den allerværste suppedas. De skal nok på det nærmeste tabe resten af kampene for at komme i problemer.

(Øverst på siden kan du se højdepunkter fra Brentfords sejr på 3-0 over Wigan – med bl.a. to danske assist).

Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top