Klopp advarer Atlético efter Liverpool-nederlag: Vent til I kommer til Anfield!

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Lionel Messi truer med Barcelona-exit: Vil til engelsk gigant på fri transfer


Liverpool tabte for første gang i månedsvis, da Atlético Madrid vandt 1-0 på eget græs i Champions League. Men det tog manager Jürgen Klopp ikke så tungt.

Atlético Madrid kan rejse til Liverpool med et forspring på 1-0, men de skal ikke tro, de kommer hjem med det resultat, mener Jürgen Klopp.

– Vi var bagud 0-1 ved pausen, men vi gav ikke op. Hvorfor skal vi så give op nu, hvor der er en hel kamp at gøre godt med, spurgte Jürgen Klopp retorisk efter kampen.

Læs også: WHAT! Adama Traore kan skifte til La Liga-gigant til sommer

– I den nye kamp har vi oven i købet fordelen af, at vi spiller på hjemmebane, og det kommer Atlético til at føle. Jeg så mange glader ansigter hos Atlético i dag, og det kan jeg godt forstå. Men det er slet ikke overstået endnu, sagde tyskeren.

Han var alt i alt ikke så utilfreds med spillet, selvom Liverpool altså måtte sluge det første nederlag i Champions League siden september, hvor de forsvarende Champions League-mestre tabte 0-2 til Napoli. I Premier League er klubben ubesejret og fører suverænt.

Læs også: Kasper Dolberg er den bedst betalte spiller i OGC Nice: Se hans lønseddel her

– Vi dominerede på den sidste tredjedel af banen, men vi skabte ikke chancer nok. Der var chancer, men de var for få og ikke store nok, sagde Jürgen Klopp.

– Jeg har egentlig ikke de store problemer med resultatet. Det vigtige var, at vi blev inde i kampen. I andre kampe kunne vi have tabt større, men det var ikke den store risiko for i aften, sagde han.

OVERSIGT

Scroll to Top