The perfect guide to the casino

16-kampene fløjtet af: Liverpool slog Leicester – Chelsea spillede uafgjort i vild kamp

16-kampene er nu fløjtet af, og du kan herunder få et overblik over kampene.

Aston Villa tog hjemme på Villa Park imod West Ham, og bundholdet fik sig et enkelt point, da Andre Ayew formåede at udligne Aaron Cresswells føringsmål, der var sat ind i tillægstiden af første halvleg.

Formstærke Bournemouth tog imod formstærke Crystal Palace, og mødet mellem de to formstærke mandskaber endte uden en vinder. Den endte også uden scoringer, da ingen af holdene var i stand til at få netmaskerne til at blafre.

Guus Hiddinks Chelsea skulle forsøge at knække oprykkerne fra Watford, og den mission startede fornuftigt, da Diego Costa efter et hjørnespark sparkede kuglen i kassen. Men symptomatisk for Chelseas sæson så gik der ikke lang tid, før det gik galt. Nemanja Matic tog bolden med hånden i feltet, og så sparkede Troy Deeney stensikkert Watford tilbage i opgøret. Efter pausen bragte brandvarme Odion Ighalo Watford i front, men ni minutter senere bragte Diego Costa igen balance i regnskabet. Ti minutter før tid fik Chelsea så straffespark, men den brasilianske playmaker Oscar svigtede fra pletten. Den hæsblæsende kamp sluttede dermed uden vinder og med 2-2 på måltavlen.

Hjemme på Anfield krydsede Liverpool klinger med førerholdet fra Leicester, og selvom udeholdet måske kom til kampen som favoritter, var det Liverpool, der i andenholdet sikrede sig føringen, da Roberto Firmino smed bolden ind til indskiftede Christian Benteke, der sendte bolden ind bag Kasper Schmeichel. Det blev kampens eneste mål, og Liverpool sejrede dermed 1-0 over topholdet.

Manchester City var flyvende i kampen mod Sunderland, og Raheem Sterling, Yaya Touré, Wilfried Bony og Kevin De Bruyne sørgede for en sikker City-sejr, og så gjorde det knapt så meget, at Fabio Borini scorede et trøstemål.

Swansea sikrede sig også en sejr hjemme på Liberty Stadium, og selvom den ikke var lige så stor som Citys, så var den ikke desto mindre vigtig. Sung-Yong Ki scorede kampens eneste mål efter ni minutters spil i kampen mod West Bromwich.

Harry Kane var dagens mand i skysovs for Tottenham, som hjemme på White Hart Lane sikkert slog Norwich med 3-0. Kane scorede de første to kasser, og i anden halvleg slog Spurs sejren fast, da unge Tom Carroll scorede kampens sidste mål.

Mest læste på Footy.dk

1. Ny klub har budt ind på Mourinho – vil give ham guldrandet kontrakt
2. Chelsea overrasker: Vil hente denne Premier League-manager ind
3. Billede: Lampard gifter sig med skønhed
4. Manchester United vil have Leicesters guldfugl – så højt er deres bud
5. Roma-stjerne blev snydt for straffe – så sagde han dette og fik rødt kort

Skriv en kommentar

OVERSIGT

Scroll to Top