Referat: OB viste klassen i sejren over Esbjerg

The perfect guide to the casino

Referat: OB viste klassen i sejren over Esbjerg

OB sikrede sig de 3 point hjemme imod Esbjerg på 2 scoringer af Rasmus Festersen og en enkelt af Anders K Jacobsen.

På en lun forårsdag, hvor stemningen i Odense var i top var der lagt op til god fodbold, hvor begge hold havde brug for point.

Det bølgede også frem og tilbage i starten af kampen, hvor begge hold ville markere sig fra start. Bedst gik det for OB, der så småt fik sat sig på spillet og markeret sig med flere gode afslutninger.

Som kampen skred frem fik hjemmeholdet mere boldbesiddelse, men havde som så mange gange før svært ved at blive farlige. Det lod til at passe Esbjerg godt, for når de fik brudt OB-spillet, var de gode til at komme hurtigt frem og true OB-defensiven, der dog stod godt imod.

Læs også: Scarlett Johansson er FCK-fan

Det var også Esbjerg, der stod for første halvlegs største chance kort før pausen, hvor angriberen, Budu Zivzivadze, blev spillet fri foran mål efter en kontra, men han fik ikke ordentligt ram på bolden og OB’s Sten Grytebust fik til sidst styr på den.

Kort efter var det OB, der var tæt på i den anden ende efter et godt indlæg af Mikkel Desler, der ramte Joan Simun Edmundsson i hovedet, men han formåede ikke at styre kuglen i kassen. Dermed gik holdene til pause uden scoringer.

2. halvleg blev skudt i gang med et brag, da kampens første scoring kom efter få min. i 2. halvleg. Efter et godt slået hjørnespark, blev Frederik Tingager holdt så meget af Jesper Jørgensen, at han ikke kunne gå efter bolden og dermed blev der dømt straffespark til fynboerne, som Rasmus Festersen let omsatte til mål ved at sparke bolden præcist ned i venstre side.

Læs også: Leicester-stjerne sigtet for at banke sin kæreste – blev anholdt i nat kl. 01.00

Kort efter scoringen var hjemmeholdet igen farlige. Efter godt spil af OB endte bolden i venstre side af banen og et godt skud blev fyrret afsted mod Jeppe Højbjerg, der kun kunne parere bolden ud i midten af feltet, hvor en helt fri Rasmus Festersen uforstyrret kunne prikke sit hold yderligere i front.

Læs også: Fantastisk galleri: Så smuk er Kasper Schmeichels kone

Efter de 2 hurtige OB-scoringer tvang det Esbjerg længere frem på banen. En god OB-defensiv sørgede dog for at afvise det meste, hvilket medførte flere gode kontrachancer til fynboerne, som var ved at resulterer i flere OB-mål.

Med 10 min. igen var OB’s Joan Simun Edmundsson tæt på at komme på tavlen efter han fik en glimrende stikning i dybden, hvor han fik afsluttet lige udenfor feltet, men afslutningen gik snert forbi jeppe Højbjergs mål.

Kort før tid lukkede OB festen med endnu en scoring. Efter en god bold i dybden kom Anders K Jacobsen alene i gennem med Esbjergs Jeppe Højbjerg, hvor han stille og roligt prikkede bolden under ham og sikrede sig sin scoring til 3-0.

Dermed kunne OB stille og roligt køre 3-0 sejren hjem og sikre sig 3 vitale point i nedrykningsslutspillet.

Læs også: Iskold Dolberg: Triller i dette sorte monster af en bil

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top