Legene let: Chelsea trynede stakkels Newcastle

The perfect guide to the casino

Legene let: Chelsea trynede stakkels Newcastle

Chelsea lammetævede nedrykningskandidaterne fra Newcastle med hele 5-1 hjemme på Stamford Bridge. Diego Costa, Willian, Bertrand Traoré og to gange Pedro sørgede for den knusende sikre sejr, som bragte tankerne tilbage på mesterskabssæsonen i 2014/2015.

Chelsea har været en skygge af sig selv i denne sæson, hvis man sammenligner med sidste sæson, hvor de hjemførte både Capital One Cuppen og Premier League. Lørdag aften viste de dog den klasse, som sikrede de to trofæer sidste år.

Hjemme på Stamford Bridge kvaste de Newcastle, som aldrig havde en reel chance for at komme tilbage i kampen.

Diego Costa bragte allerede The Blues foran 1-0 efter blot fem minutter, da han skovlede bolden forbi Rob Elliot i Newcastle-buret. Pedro fordoblede efter ni minutters spil, mens Willian gjorde det til 3-0 efter 17 minutter.

Herefter faldt tempoet lidt, og Chelsea kørte den i cruise control. De fik dog sat et par mål ind i anden halvleg også. Pedro modtog en lang bold fra Cesc Fabregas, som han fik taget godt til sig og sparket i kassen efter en time. Men det sluttede ikke her.

Unge Bertrand Traore gjorde det til 5-0, da han satte et fladt indlæg fra Cesar Azpilicueta i kassen seks minutter før tid. Kort før den ordinære tid fik Newcastle reduceret ved et flot Andros Townsend-mål.

Dermed sluttede det 5-1, og Chelsea rykker op på 12. pladsen i Premier League. Newcastle er under stregen på en dårligere målscorer end Norwich.

Mest læste på Footy.dk

1.XI: Real Madrids røverkøb – spillere de købte for under 100 millioner
2.Ballon d’Or-vinder fyret som træner efter kun 12 kampe
3.Sevilla-træner: Jeg vil hellere spille finalen i Kina end på dette stadion
4.Lækkert galleri: Marco Reus danner nu par med denne tyske supermodel
5.Real vil ikke afholde Copa del Rey-finalen – her er de fire grunde

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top