Brøndby-fiasko føler sig klar: Jeg håber på at score mål

The perfect guide to the casino

Brøndby-fiasko føler sig klar: Jeg håber på at score mål

Carl Björk håber på, at han kan sætte et positivt aftryk på forårssæsonen.

Brøndby hentede 23-årige Carl Björk sidste vinter, da man købte ham fri i svenske IFK Norrköping, men det er bestemt ikke fordi, at den unge angriber har taget 3F Superligaen med storm – tværtimod.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

Det er således endnu ikke lykkedes for Carl Björk at få netmaskerne til at blafre i Danmarks bedste fodboldrække, og så har han altså også været uheldig med en række skader – senest med baglåret, men nu er han tilsyneladende ved at være fit for fight.

Det fortæller han til Brøndbys hjemmeside.

– Det har været en god start og godt at komme i gang igen.

– I første uge efter opstarten kunne jeg mærke lidt i baglåret, men det er dog gået fint i de efterfølgende træninger – og så spillede vi også en god kamp i sidste uge, så jeg er positiv for tiden.

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

– Generelt føler jeg mig klar, og mine baglår har det godt igen, så jeg burde have styr på skaden nu, siger Björk, der satser på at sætte et aftryk i foråret.

– Det er selvfølgelig klart, at jeg håber på at score mål og hjælpe holdet på den måde, men jeg tager det uge for uge og kamp for kamp, så vi må se, hvordan det går, lyder det afslutningsvis, der fortsat har rig mulighed for at gøre et positivt indtryk i Brøndby-trøjen, eftersom hans kontrakt føst udløber i sommeren 2026.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top