The perfect guide to the casino

Preview: OB – FC Nordsjælland

OB tager imod FC Nordsjælland søndag d. 2/9 kl. 12 på Nature Energy Park i Odense.

Formen:
OB havde fået noget nær den værst tænkelige start på sæsonen, hvor de kun har fået et point i de første fem kamp. I de seneste to kampe har fynboerne dog gjort gevaldige fremskridt. Først hev de point hjem i sidste sekund mod FC Midtjylland efterfulgt af en stensikker 2-0-sejr i Vejle i sidste weekend. Tingene begynder altså at se lysere ud i Ådalen, hvor pointene langt om længe begynder at komme.
FC Nordsjælland er efter en god start kommet ind i en svær periode, hvor holdet har set ramt ud efter et meget tæt program både med den mislykkedes Europa League kvalifikation og Superliga kampe. FC Nordsjælland har dermed tabt deres seneste fem ud af seks kampe og senest blev det til et 0-1 nederlag hjemme mod Horsens.
Forventede startopstillinger:
OB’s Jens Jakob Thomasen er så småt på vej tilbage, men ventes fortsat at sidde ude til søndagens opgør. Yderligere er Casper Nielsen tvivlsom, da han døjer med en mindre skade. Yderligere ventes Ramon Leeuwin at være sin skulderskade kvit til søndagens opgør.

FC Nordsjælland må fortsat undvære Ulrik Yttergård Jenssen, Magnus Kofod Andersen og Godsway Donyoh, der alle er tvivlsomme til OB-kampen.

OB (3-5-2): Grytebust – Leeuwin, Tverskov, Ludwig – Laursen, Kløve, Drachmann, Eskesen, Barrett – Helenius, Jacobsen

FC Nordsjælland (4-3-3): Larsen – Bartolec, Nelsson, Mumin, “Mini” – Kofod, Christensen, Damsgaard – Skov Olsen, Kudus, Rasmussen

De skal gøre forskellen:
FC Nordsjællands unge drenge skal ud og vise det gode spil igen efter en dårlig periode, hvor specielt Andreas Skov Olsen har vist sig frem med både mål og oplæg. Yderligere skal Magnus Kofod Andersen binde det hele sammen på midtbanen, hvilket bliver en af nøglerne til søndagens opgør.
Sten Grytebust er stadig at finde i OB på trods af rygter, der skal sende ham videre og indtil det sker er der ingen tvivl om, at han er fynboernes vigtigste spiller. Janus Drachmann er udnævnt som ny anfører i Odense og skal løfte arven fra Kenneth Emil Petersen, der er blevet vraget, og midtbanemanden har vist sig som et fantastisk bindeled mellem forsvaret og de kreative kræfter i offensiven, hvilket han også skal være i søndagens opgør.

Det kan vi forvente:
FC Nordsjælland vil med stor sandsynlighed holde i bolden fra start og forsøge at bygge spillet op fra bunden. OB vil formegentlig være tilfredse med at slå til på kontrastød, hvor de tidligere har vist sig at være stærke. Der vil derfor være gang i den i begge ender, hvor det gælder om for FC Nordsjælland at spille sig igennem OB-defensiven, men samtidig være varsomme overfor kontraangreb.

FC Nordsjælland har vundet de to seneste opgør mod OB, hvor det begge gange er blevet til 2-1 sejr over fynboerne. Om vi får endnu en sejr til FC Nordsjælland i søndagens kamp må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang søndag kl. 12 på Nature Energy Park i Odense.

Footy.dk vil også være på stadion, når OB tager imod FC Nordsjælland, hvor vi vil dække kampen live og fange reaktionerne efterfølgende.

OVERSIGT

Scroll to Top