The perfect guide to the casino

Afslører: FCK viste også interesse for Lindstrøm

Den tidligere Brøndby-stjernes mor fortæller, at også FCK var inde i billedet, da han var ungdomsspiller.

Jesper Lindstrøm er i øjeblikket en af de mest eftertragtede danskere i Europa, og tilbage i den tidligere Brøndby-spillers ungdoms-år var interessen for ham altså også stor.

Det fortæller ‘Jobbes’ mor, Karina Grænge, i bold.dk-podcasten PRES PÅ.

– Da de spillede i Vallensbæk, var de en rigtig god årgang. Årgang 2000. Det var et hold, der bare vandt alt. De måtte spille mod årgang 1999 for at få noget ordentlig modstand.

– De var også ovre og spille i Arsenal, hvor de spillede på deres akademi.

– Da de så nåede til U12, begyndte de lidt større klubber at spørge på de unge spillere, fortæller Karina Grænge i bold.dk-podcasten PRES PÅ.

– Henrik From, der var træner for dem, kunne godt mærke, at nu begyndte Nordsjælland, Lyngby og alle de her nære klubber omkring os at byde ind.

– Hvad med FCK, spørger Miki Mistrati.

– Jo, de hev også fat i os.

– Men det var naturligt nok, fordi vores drenge havde været med på blandt andet turen til Arsenal, at vi så valgte Brøndby.

– Det var også for at lette vores kørsel frem og tilbage. Vi arbejdede begge to på skæve tidspunkter, så det skulle også hænge sammen.

– Så det var egentlig nok et valg for både os og Jesper, fordi Jesper kom jo i Brøndby, og han havde masser af kammerater i Brøndby, rundt omkring stadion og på skolerne, fortæller Karina Grænge.

OVERSIGT

Scroll to Top