Lang udsigt til spilletid: Wind er havnet i kattepine

The perfect guide to the casino

Lang udsigt til spilletid: Wind er havnet i kattepine

Det er ikke en nem tilværelse, som Jonas Wind i øjeblikket befinder sig i.

Han startede forrygende i Wolfsburg, da han scorede vigtige mål, som sikrede holdet sejre. Det resulterede i, at klubben overlevede i Bundesligaen. Han havde formentligt håbet på, at opturen skulle fortsætte i denne sæson, men det har langt fra været tilfældet.

Han har døjet med en slem muskelskade, som har holdt ham fra grønsværen i mere end 2 måneder. I mellemtiden er der blevet skiftet træner, hvor Niko Kovac har erstattet Florian Kohfeldt, og det har resulteret i et systemskifte.

Den kroatiske træner foretrækker en 4-3-3 formation, hvor der kun er en enkelt angriber i front. Til den position har Wolfsburg Lukas Nmecha, Omar Marmoush, Luca Waldschmidt og Jonas Wind til rådighed.

Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK

– Det betyder, at det ikke er nemt. Særligt fordi to af dem scorer mål og gør det rigtig godt i øjeblikket, siger Niko Kovac om Nmecha og Marmoush, der er foran Waldschmidt og Jonas Wind i angrebshieriaket, på pressemødet før mødet med Bayer Leverkusen ifølge Football Insider.

Der er i øjeblikket ikke meget, som tyder på, at danskeren lige foreløbigt bliver en del af startopstillingen, men Kovac forsikrer, at Wind stadig har en rolle at spille.

Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere

Wolfsburg har hentet fem point i de seneste tre kampe, og det betyder, at man har bevæget sig længere væk fra nedrykningsstregen. Man skifter som bekendt sjældent på et hold, som vinder, og det er dårlige nyheder for landsholdsangriberen, omend han naturligvis gerne vil have, at holdet klarer sig godt.

Det er blot blevet til 35 minutters Bundesliga-fodbold i denne sæson for Wind, men han kan dog glæde sig over, at han er kommet sig over sin skade. I seneste kamp fik han de seneste minutter på banen mod Borussia Mönchengladbach.

Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top