The perfect guide to the casino

Avis: Brøndby-tysker forlænger ikke

Marvin Schwäbe er i gang med sin sidste tid som Brøndby-spiller.

Marvin Schwäbe har kontraktudløb i Brøndby til sommer, og den tyske keeper får ikke forlænget sit ophold på Vestegnen.

Det fortæller B.T. i deres ugentlige transferpodcast.

Planen er, at Mads Hermansen og Jonathan Ægidius skal danne målmandsduo til næste sæson med førstnævnte som det klare førstevalg til en start.

Marvin Schwäbe har heller ikke lagt skjul på, at han drømmer om at vende retur til tysk fodbold, og som kontraktfri er der gode forudsætninger for et skifte.

Ekstra Bladet skrev også for nogle uger siden, at parterne var blevet enige om at gå hver til sit, da Brøndby ønsker at satse på 20-årige Mads Hermansen.

Læs også: Dame N’Doye flirter med sensationelt FCK-comeback

Marvin Schwäbe har spillet i Brøndby siden 2018, hvor man købte ham fri af kontrakten med Hoffenheim for cirka fem millioner kroner – forinden spillede han på lån i Dynamo Dresden.

Den tyske keeper havde svært ved at fylde tomrummet ud efter salget af Frederik Rønnow, og klubben forsøgte at erstatte ham med daværende OB-keeper Sten Grytebust.

Med tiden har Marvin Schwäbe dog vist sit værd, og han har været en vigtig del af Brøndby-successen i det seneste års tid.

Brøndby har ikke officielt meldt ud om tyskerens fremtid. Det sker formentlig først efter sæsonen, eller hvis Marvin Schwäbe indgår en aftale med en anden klub inden. Han er fri til at forhandle med interesserede klubber.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: HUSKER DU: Da Viktor Fischer vinkede kækt til OB’s fans efter tilråb!

Læs også: To FCK’ere, PL-stjerner og én fra det nuværende hold: Her er Brøndbys drømme-‘talenthold’

Læs også: Rygte: Topklub vil sprænge transferrekorden – Så mange millioner får Brøndby for ‘Jobbe’

OVERSIGT

Scroll to Top