The perfect guide to the casino

Guardiola opgiver mesterskabet: – Vi tænker på næste sæson

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: L’Equipe: Liverpool har sat jagten ind på franskmand


Manchester City kommer ikke til at forsvare det engelske mesterskab, erkender Josep Guardiola. Klubben forbereder sig allerede nu på den næste sæson.

Med fredagens nederlag på 2-3 til Wolverhampton røg det sidste spinkle håb for Manchester City om, at klubben skulle vinde Premier League for tredje gang i træk.

Nederlaget betød, at Manchester City er 14 point efter Liverpool, der oven i købet har en kamp i hånden. Søndag vandt Manchester City 2-0 over Sheffeld United, men da Liverpool samtidig vandt 1-0 over Wolverhampton, gjorde det ingen forskel.

Læs også: Hobro-stjerne nærmer sig stort Superliga-skifte

– Det er urealistisk at tale om mesterskabet, sagde Josep Guardiola ifølge goal.com efter sejren over Sheffield United.

– Vi må gå efter at samle så mange point sammen, som vi kan, klare os godt i knockout-turneringerne og så ellers forberede os på næste sæson, siger Manchester Citys spanske manager.

Læs også: Sparket ud af FCK: Dét skal Bendtner nu

Netop knockout-turneringerne bliver meget definerende for Manchester Citys sæson i år.

Champions League er hovedmålet, da klubben aldrig har vundet turneringen. To gange har Manchester City nået semifinalen – senest i sidste sæson, hvor det blev til nederlag mod Tottenham.

I Carabao Cup – hvor Manchester City er forsvarende mestre – er holdet nået til semifinalerne, hvor Manchester United er modstanderen. FA Cup’en – hvor Manchester City også er forsvarende mestre – begynder for de store klubber først i januar. Her har Manchester City trukket hjemmebane mod Port Vale fra den fjerdebedste række.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top