The perfect guide to the casino

Slagen OB-træner efter kollaps: Vi forærer dem op til flere mål

OB fik en ordentlig lussing, da fynboerne gæstede Parken i København, hvor FCK vandt med hele 6-1 efter et hattrick af Robert Skov.

OB formåede ikke at starte godt ud i Superligaen efter årsskiftet, da de tabte med hele 6-1 til FCK i en kamp, hvor der ikke var meget der lykkedes for Jakob Michelsens tropper.
– Først og fremmest møder vi et rigtig godt FCK-hold i dag. De var ekstremt effektive, og vi forærer dem, ikke bare et, men op til flere mål i kampen. Vi mangler i den grad kvalitet, og derfor står vi nu tilbage med et sviende og pinligt 6-1 nederlag. Vi spillede en dårlig kamp på bolden, for selvom vi fik nogle af de erobringer, vi gerne ville have, så havde vi ikke kvaliteten i spillet til at udnytte dem. Det var pinligt, og vi fik en fodboldlektion herinde i Parken, sagde Jakob Michelsen efter kampen.

OB-træneren var skuffet over de store personlige fejl, der hæmmede kampen.
– Vi havde ikke noget imod at de havde bolden, og vi følte, vi var i fin kontrol i de første 20 minutter, selvom de havde bolden. Efter en halvsløj clearing ved 1-0 målet mister vi lidt troen på det, og vi fortsætter derefter kampen igennem med at lave store personlige fejl. Når man leverer sådan en indsats mod et så godt hold, så ender man med at få en røvfuld, der synger, sagde Michelsen til klubbens hjemmeside.

Jakob Michelsen ser frem til at komme videre efter afklapsningen.
– Grundlæggende kan vi godt kigge på top seks, men hvis man ikke var idiot, så ville man blive det af at kigge på den streg. Det handler om, at vi selv skal præstere, og det gjorde vi ikke i dag. Når man ikke præsterer, samtidig med at man møder Danmarks vel nok bedste fodboldhold, så får man en på sinkadusen, og det fik vi i dag. Det var bestemt ikke ret kønt fra vores side, men der er så meget kvalitet i vores fodboldhold, at vi nok skal rejse os mod Vejle, som ser stærke ud, sagde OB-træneren til ob.dk

OB har trods nederlaget stadig kun et enkelt point op til top 6.

OVERSIGT

Scroll to Top