The perfect guide to the casino

Klubben er rasende på agenten: Landsholdsmålmand vil have kontrakten revet over

 


 

Sportings portugisiske målmand Rui Patricio, har anmodet om, at hans kontrakt bliver revet over, efter at klubben har blokeret et potentielt skifte til nyoprykkede Wolverhampton.

Den 30-årige portugisiske landsholdsmålmand, har spillet hele sin karriere hos Sporting, efter at være kommet op gennem deres anerkendte akademi. Han har dog angiveligt besluttet sig for, at det er på tide til at forlade klubben og prøve noget andet, med Napoli og Wolverhampton der begge har budt €18 millioner ifølge Squawka.

Sportings præsident Bruno de Carvalho mener dog, at Rui Patricio bliver ført bag lyset af superagenten Jorge Mendes, som efter sigende kræver næsten halvdelen af beløbet fra et skifte.

– Hvad bringer os her er Rui Patricios anmodning om at kontrakten bliver revet over, og det får alarmen til at ringe hos Sporting, sagde han via Football Italia.

– Sporting er i forhandling med agent Jorge Mendes, som ikke er her, da han er ude af Portugal.

– Der var et tilbud fra Napoli. Vi diskuterede det, han sagde, at der var en vis interesse, men så var der et trænerskifte.

– Efterfølgende kom der et tilbud fra Wolverhampton, på omkring €18 millioner. Men Jorge Mendez ønskede mere end €7 millioner ud af de €18 millioner.

– Jorge Mendes ønskede at udnytte situationen, og det er en forbrydelse.

Rui Patricio har spillet 460 kampe for Sporting.

OVERSIGT

Scroll to Top