The perfect guide to the casino

Tidligere Brøndby-chef: Brøndby burde glemme FCK-jagt og kun satse på unge spillere

Tidligere sportschef i Brøndby IF, Per Rud, taler nu ud om, hvordan han oplevede sin tid i Brøndby.

Brøndby IF har købt kraftigt ind denne sommer og det minder Per Rud om sin tid i Brøndby IF.

– Jeg havde i hvert fald i min tid i Brøndby svært ved at navigere i de ting, som vi sagde, at vi gjorde, og den måde, det så var indadtil. Der er ingen tvivl om, at der er nogen ude på Vestegnen, der ser muligheder i og med, at FCK har haft en åreladning. Det reaktionsmønster, der er derude, minder om dengang, jeg var der, hvor Agger kom hjem, og al fornuft gled af sinde, udtalte Per Rud i ’Fodbold FM’

Per Rud er nu tilbage i HB Køge, og han så hellere, at Brøndby ikke jagtede FCK og satsede på unge spillere.

– Jeg så hellere, man lavede et Brøndby-projekt med unge spillere hele vejen rundt, men det, man har valgt nu, er noget andet. Det er en tilgang, der skriger ’nu kommer vi og jagter jer, FCK’, lød det videre.

Per Rud blev fritstillet i sommeren 2015. Dengang meldte Brøndby følgende ud om deres ambitioner.

– Brøndby IF’s sportslige ambitioner i Vision 2017 sigter mod en fast plads i top 3 i Alka Superligaen, et Danmarksmesterskab senest i 2018 samt at gøre talentskolen, Brøndby Masterclass, til den indiskutable bedste af sin slags i Norden, skrev man på hjemmesiden.

OVERSIGT

Scroll to Top