Preview: OB - Esbjerg

The perfect guide to the casino

Preview: OB – Esbjerg

OB tager imod Esbjerg fredag d. 7/4 kl. 18 på EWII Park i Odense.

Formen:
OB skulle tage de gode takter fra grundspillet med ind i nedrykningsspillet, men AC Horsens defensiv viste sig at være for stærke overfor en tam OB-offensiv. Uskarphed og mangel på kreativitet var udslagsgivende, hvor fynboerne specielt manglede Joan Simun Edmundsson, der sad ude med en næseskade.

Esbjerg indledte nedrykningsslutsspillet med en defensiv sejr i form af 0-0 hjemme mod Randers. Esbjerg har generelt været stærke defensivt i foråret, hvor de kun har lukket 6 mål ind i 6 kampe. Esbjerg skal derfor finde melodien offensivt, hvor presset på Robin Söders skuldre vokser, der ellers udgik imod Randers, men forventes at blive klar til fredagens kamp. Svenskeren har lavet 9 mål i denne sæson for vestjyderne, hvilket er knap en tredjedel af Esbjergs mål.

Læs også: Delaney blev skadet i går: Så længe er han ude

Esbjerg har vundet de seneste 2 kampe mod OB og det vil derfor være et OB-hold, der vil have revanche og sikre sig 3 vitale point. Derudover har OB hentet både Casper Nielsen og Ryan Laursen fra netop Esbjerg, som uden tvivl vil vise, at de traf det rigtige valg i forhold til skiftet til Odense.

Med 2 gange 0-0 i pulje 1 er der ikke ændret på stillingen, men en sejr til OB vil isolere Esbjerg i bunden med 5 point op til Horsens og 7 point op til OB. Derimod vil en sejr til Esbjerg åbne endnu mere op i pulje 1, da de dermed kun vil have 1 point op til OB.

Læs også: Ronaldo fremviser sit vanvittige millionhus – har pool, liggestole og fodboldbane i haven

Forventede startopstillinger:
OB’s Joan Simun Edmundsson er formegentligt tilbage i startopstillingen, mens de til gengæld må undvære karantæneramte Jeppe Tverskov. Esbjerg har formegentlig Robin Söder med fra start på trods af, at han udgik småskadet fra kampen mod Randers.

OB (4-4-2): Grytebust – Desler, Tingager, Petersen, Laursen – Nielsen, Izunna, Thomasen, Jönsson – Edmundsson, Festersen

Esbjerg fB (4-4-2): Højbjerg – Kakabadze, Nordvik, Katsikas, Lauridsen – Andersen, Pálsson, Jørgensen, Mabil – Söder, Zivzivadze

De skal gøre forskellen:
OB vil højest sandsynligt sætte sig på spillet og forsøge at nedbryde Esbjerg. Fynboerne havde det netop svært med dette i kampen mod AC Horsens, men måske kan Joan Simun Edmundsson byde ind med kreativitet, der kan åbne vestjydernes solide defensiv op.
Hvis Esbjerg skal gøre sig forhåbninger om at få point med hjem fra Odense, så er det gæsternes defensiv, der skal gøre forskellen. Derudover skal de håbe på at se en skarp Robin Söder, der kan udnytte kontramulighederne mod OB.

Læs også: Dette gjorde Lukaku efter slutfløjt i går – alle mener, det er et sikkert tegn på, at han skifter til Manchester United

Det kan vi forvente:
Der vil uden tvivl være nerver på for begge hold, der er presset til det yderste for at skaffe sejren og de 3 point. Esbjerg har ikke vundet en udekamp i Superligaen i år, men på den anden side har OB haft svært ved at nedbryde defensive hold.
OB og Esbjerg har ikke spillet 0-0 siden 2010, så der er nærmest garanti for mål i fredagens tidlige kamp fra pulje 1. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at tage på stadion, da der ikke er nogen tvivl om, at der er lagt op til en brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang fredag kl. 18 på EWII Park i Odense.

Footy.dk vil også være på stadion, når OB tager i mod Esbjerg, hvor vi vil dække kampen live og fanger reaktionerne efterfølgende.

Læs også: Chelsea-chok: Conte på vej ud – han er rasende over dette

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top