Blog: Bendtner kommer til at koste Rosenborgs sportsdirektør jobbet

The perfect guide to the casino

Blog: Bendtner kommer til at koste Rosenborgs sportsdirektør jobbet

Torben Aakjær har forfattet en blog om Bendtners skifte til Rosenborg.

Følgende tekst er forfattet af Torben Aakjær og er udelukkende forfatterens holdning.

Nicklas Bendtner og Mike Jensen, begge født i 1988, var landets største profiler, da de i ungdomsårene tørnede ud for henholdsvis KB og Brøndby, og siden hen på U landsholdene, hvor de oftest spillede med årgangen ældre, og da Bendtner som blot 16-årig skiftede til Arsenal, og siden hen fik debut på Arsene Wengers bedste mandskab i en Liga Cup kamp i 2005, dengang 17 år gammel, troede mange, ikke mindst de danske tabloid medier at her var en ny Preben Elkjær, en ranglet angriber, stor i kæften, og præcis med de egenskaber der kan skabe store angribere. Grund forudsætningerne var således på plads.

Over forskellige lejeophold, retur til Arsenal i flere omgange, og slutteligt et lejeophold hos de italienske giganter fra Juventus i 2012, og sideløbende jævnlige succesoplevelser med det danske A-landshold, levede drømmen videre for danske fodbold-tilhængere der sandt for dyden ikke havde meget at glæde sig over på den front i disse år.

Skuffelse i Wolfsburg

Men Bendtner skuffede big time i Torino, og efterhånden var der flere historier om den danske Lord Bendtner, som han nu blev kaldt, i aktion udenfor banen, end på banen, og efter sølle 9 kampe og 0 mål, blev han sendt videre til Wolfsburg, hvor daværende sportsdirektør Klaus Allofs mere eller mindre satte sin eksistens på spil, i bestræbelserne på at hente den store dansker.

Naturligvis gik det helt af hel…. til, til trods for at hovedpersonen selv i utallige interviews med diverse aviser, havde proklameret at nu var han blevet voksen, og at man ikke ville se mere til hans eskapader udenfor banen, men i stedet kun ville glædes over hans mĂĄl pĂĄ klub og landshold.

Ja for pokker, det må man sige, der gik ikke lang tid, så blev han taget i en spritkontrol i indre København, kørende imod færdslen, og ikke lang tid efter blev han set kaste med ølglas, og mere eller mindre voldtage en stakkels taxi. Ja det kørte på skinner for Amar`drengen pr. excellence, og naturligvis orkede heller ikke Folkevognsklubben at bruge så meget tid på den efterhånden 27 årige enfant terrible, der bare ikke ville (kunne?) blive voksen. Rygklappere var der naturligvis nok af, hvilket der jo oftest er når den man rygklapper har penge, og selvom Bendtner købte lejligheder, Porscher og dyre ure konstant, ja så havde han vitterligt også tjent kassen, ikke mindst i sit sidste Arsenal år, hvor rygter sagde minimum dk.kr. 25 millioner pr. år.

Men han blev kylet ud af Wolfsburg, og kort tid efter røg naive Allofs naturligvis samme vej, men det er en helt anden historie, og nu var gode råd dyre, for hvem i alverden turde binde an med en mand på knap 28 år, men som åbenlyst opførte sig som en forskruet teenager, og ydermere, naturligvis pga. kronisk utrænethed, blev skadet oftere og oftere.

Skuffelse i England

Ingen i starten, men pludselig dukkede en gammel traditionsklub fra næstbedste række i England op, nemlig de dobbelte Europa Cup for Mesterholds vindere tilbage fra slut 70èrne, Nottingham Forest. Af uforklalige grunde troede man her på Bendtners løgne, og der blev indgået en kontrakt på relativt beskedne vilkår, med efter sigende en klækkelig bonus.

Det sidste kom Bendtner dog aldrig til at nyde specielt meget af, i det han blot scorede 2 mål i sine 15 optrædener for klubben, og få af disse kampe var fra start, og endnu færre fuld tid. Ud på bænken, og derfra op på tribunen røg manden, man for længst havde opgivet i Danmark og omkring landsholdet, og i går, mandag d. 6.3, kom så det uundgåelige brud, da det pludselig blev offentliggjort at der var indgået en 3 årig kontrakt mellem den norske klub Rosenborg BK og Nicklas Bendtner, formentlig med en årsløn til hovedpersonen på knap 8 millioner dk.kr. excl. diverse bonusser, hvilket suverænt gør ham til klubbens højst lønnede spiller.

Rosenborg er ikke overraskende placeret i den norske Tippeliga, en liga der pĂĄ UEFA`s seneste rangeringsliste er nr. 24 i Europa, hvilket rent faktisk betyder at ligaen er absurde 6 placeringer under den umulige danske Superliga, og profiler har klubben absolut ingen af, altsĂĄ lige op til kontraktindgĂĄelsen med det som klubbens formentlig aldeles uvidende sportschef, Stig Inge Bjørnebye siger virker som en “seriøs og mĂĄlrettet gut, der helt sikkert er præcis den angriber vi længe har ledt efter”. Disse ord lader jeg lige stĂĄ et øjeblik, for jo, det er altsĂĄ danske Nicklas Bendtner der tales om!

Men summa summarum, taskerne er pakket, Bendtner er i København, hvor kontrakten blev underskrevet, og imorgen rejser den målrettede og træfsikre angriber til Marbella, hvor Rosenborg er på træningslejr. Her kan han hilse på holdkammeraterme som bl.a. hedder Birger (Meling), Jørgen (Skjelvik) og Erland (Reitan), ja og så naturligvis den anden stjerne fra ungdomsårene i Danmark, Mike Jensen, der i dag er anfører og hidtil højst lønnet spiller i klubben.

Bendtner kan koste Stig Inge Bjørnebye jobbet

Således mødes enderne fra en sorgfri drømmetilværelse tilbage i teenageårne, hvor Nicklas og Mike styrede de danske ungdomsarenaer, og nok drømte om Manchester United og Real Madrid, til nu et godt stykke oppe i et af Europas smukkeste, dyreste og helt sikkert kedeligste lande, i en liga, der om muligt er dårligere end den danske Suppedas, og hvor Bendtner lige pludselig, efter 5 mål på 6 år, præsenteres som en helt, superstjerne og en redningsmand for Norges største fodboldklub!

Jeg siger bare, god fornøjelse, og jeg kan næsten ikke vente til den 194 cm. høje Bendtner igen interviewes, siddende ved et klaver, iklædt en rullekrave sweater og måske med en pibe i munden, fortæller en naiv dansk journalist om at nu bliver det alvor, nu bliver det godt, og nu er fortiden lagt bag ham!

Velkommen til virkeligheden Bendtner, og til Stig Inge Bjørnebye vil jeg blot sige, begynd allerede nu søgningen efter et nyt job!

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top