Referat: OB viste klassen og nedkæmpede et svagt AaB-mandskab

The perfect guide to the casino

Referat: OB viste klassen og nedkæmpede et svagt AaB-mandskab

OB sikrede sig en 4-0 sejr hjemme mod AaB på mål af bl.a. nyindkøbet, Casper Nielsen og Joan Simun Edmundsson.

Forventningerne til aftenens kamp var høje eftersom begge hold havde fået en godkendt start på forårssæsonen med sejre og mål i bagagen. Det var tydeligt, at begge hold var fyldt med selvtillid og forsøgte at styre spillet.

Der var også gang i det offensive fra start, hvor først Aab’s Frederik Børsting sendte et skud snert over mål. Kort efter var det ved at blive farligt i den anden ende, da Rasmus Festersen var tæt på at rette bolden mod mål fra et indlæg af Casper Nielsen, men en god blokering forhindrede dette.

Der var også en anelse drama at finde efter godt 20 min. spil, hvor Rasmus Würts fik tildelt et gult kort, da han med en høj fod fik sat et mindre aftryk på kinden af Rasmus Festersen, der dog slap med en skramme.

Det lykkedes bedst for gæsterne at holde på bolden, mens OB forsøgte sig med kontrastød. OB var tæt på at komme i front midt i 2. halvleg efter et hjørnespark, hvor Jeppe Tverskov fik sendt et skud afsted, som Rasmus Festersen rettede af, men bolden gik forbi på den forkerte side af stolpen.

Læs også: Martin Jørgensen: Her er den dårligste landsholdsspiller, jeg har spillet med

Efter knap en halv time fik vi kampens første scoring. OB’s nyindkøb, Casper Nielsen, kom afsted i en kontra og spillede 1-2 med Rasmus Festersen, hvorefter han kom fri i feltet og let udplacerede Aab’s Nicolai Larsen.

AaB forsøgte at svare igen med det samme, mens OB trak sig lidt længere tilbage på banen. Efter godt opspil i venstre side fik de lagt en god bold ind i feltet til Rasmus Thellufsen, der dog måtte se sit forsøg reddet til hjørnespark af en skarp Sten Grytebust.

Stillingen var derfor 1-0 til OB, da Jens Maae fløjtede af efter de første 45 min.

Grov Bendtner: Hans nye flamme er årgang ’97 – Se den langbenede, fantastisk smukke og velformede pige her

AaB startede 2. halvleg, som de sluttede 1. halvleg – med masser af boldbesiddelse, dog uden for alvor at blive farlige. Tværtimod lignede det nærmere endnu en OB-scoring.

Efter en times spil fik vi den så også! På endnu en god kontra ført an i højre side af Mikkel Desler fik han slået bolden ind over, som Rasmus Festersen ikke fik ram på, hvilket betød, at bolden fortsatte over til en helt fri Joan Simun Edmundsson, der let kunne sende boldeb ind bag Nicolai Larsen.

2-0-scoringen var ikke nok for OB, for kort efter sendte Joan Simun Edmundsson en god bold i dybden til Rasmus Jönsson, der sled sig fri i AaB’s felt, hvor han kunne bringe fynboerne yderligere foran via undersiden af overliggeren. Det var Jönssons 7. sæsonmål.

Med knap 10 min igen var fynboernes Joan Simun Edmundsson igen på spil. Endnu en bold i dybden, denne gang fra indskiftede Anders K Jacobsen, der fandt Edmundsson gjorde, at han kunne runde AaB’s Nicolai Larsen og sende bolden ind i det tomme mål. Det lignede herefter et AaB-hold der var gået fuldstændigt op i limningen. Det var Edmundssons 7. sæsonmål.

Med få min. igen var der også overskud fra OB-træner, Kent Nielsen, der gav debut til nyindkøbet, Ryan Lauersen, der erstattede Mikkel Desler på højrebacken.

Med god opbakning fra det fremmødte publikum kunne OB derfor tage de 3 point med 4-0 sejren over AaB. Med sejren ligger de sig nu op på 11. pladsen, foran AGF, med 25 point.

Læs også: Manchester United køber Tottenham-stjerne for 710 millioner kroner

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top