Vi har interviewet Alexander Scholz, og det er der kommet disse spændende svar ud af.
Den 23-årige dansker tørner nu ud for den belgiske storklub Standard Liége, og vi har hørt ham om sæsonen, den bedste medspiller og meget andet!
Først og fremmest vil vi bare gerne høre lidt om, hvordan det går i Belgien? Både individuelt og kollektivt. I missede som bekendt mesterskabsslutspillet, men fik en flot pokaltitel.
Vores sæson har været meget op og ned. Vi startede virkelig dårligt, røg ud af Europa League – med en træner-fyring og sidsteplads i ligaen på et tidspunkt i oktober som konsekvens. Siden har vi dog fået rettet op på det, og der er kommet et nyt træner-team på plads, ny sportsdirektør osv. Desværre fik vi ikke spillet os helt op, så vi kunne være med i PO1, og det var et stort slag for klubben, der normalt skal være med øverst oppe! Vi havde chancen i den sidste kamp i grundspillet, men glippede den med et stort nederlag i Mechelen, efter et rødt kort efter 10 minutter.
Den dårligere periode og den manglende deltagelse i EL medførte, at vi satsede hårdt på Cuppen. Klubben havde ikke vundet noget siden 2011, så det var en god mulighed for at vinde noget, både for spillere og trænere. Og så var det vores eneste mulighed for at rette op på sæsonen. Heldigvis vandt vi finalen mod Club Brugge – og vi er direkte kvalificeret til næste års Europa League!
Jeg håber, at der nu kommer noget stabilitet frem mod den nye sæson, hvor vi igen skal blande os helt i toppen og igen spille Europa League.
Personligt var sæsonen også meget blandet, mest af alt pga. min skade.
Jeg stødte sent til truppen, pga. min deltagelse i U21 EM, og min forberedelse var meget kort. Første kamp var allerede sidst i juli, og efter 25 min. fik jeg et spark på foden, som jeg har mærket til lige siden. Jeg sad ude indtil december, spillede derefter samtlige kampe, til og med cup-triumfen, men sidder ude igen nu. Det er dog mere en sikkerhedsforanstaltning, da det eneste, der for alvor hjælper på min fod er hvile – og jeg arbejder i stedet frem mod næste sæson med alternativ træning.
I forlængelse deraf kunne vi godt tænke os at høre, hvad dit eget syn på turneringsstrukturen er? Nu får vi i Danmark jo et lignende at se efter sommer.
Jeg synes, at det er sjovt at prøve en anderledes form for struktur, og den er fed – for de hold, der har muligheden for at komme i PO1. Den er klart lavet sådan, at den tilgodeser de stærke hold og virker i det hele taget amerikansk inspireret. For de andre hold udenfor top 6 slutter sæsonen reelt set midt i marts – og det er for tidligt. Al opmærksomhed, både hos medierne og fans går til PO1. I år blev nedrykkeren fundet midt i marts, og nummer 15 i tabellen rykkede hverken ned, eller kom med i PO2. De har spillet træningskampe lige siden. Jeg har heldigvis (bortset fra i år) kun spillet med i PO1 i de 3 foregående år. Det er fede kampe med fyldte stadions. Pointene bliver desuden halveret før PO1 starter. Er det fair? Nej. Men det skaber spænding helt til det sidste.
Sommeren byder også på et OL – har du gjort dig nogen tanker om det? Der skal/må jo udtages tre spillere som er 23+.
Det har jeg ikke skænket så mange tanker. Først og fremmest fokuserer jeg på at få min fod helt i orden, og derudover er jeg ikke så meget for at fokusere på ting, som jeg ikke selv er herre over. Men det er klart, at det er interessant for alle sportsfolk at komme til OL, så er der bud efter mig, må jeg forholde mig til det.
Du var med til at vinde pokalfinalen – hvor højt rangerer den oplevelse i din fodboldkarriere indtil videre?
Begge pokaltriumfer jeg har haft i Belgien rangerer højest. Med Lokeren scorede jeg kampens eneste mål, mens jeg med Standard sluttede kampen som anfører. Umiddelbart lyder det selvfølgelig som om, at matchvinder-oplevelsen med Lokeren er størst, men sådan føler jeg det ikke. I Lokeren spillede jeg kampen som en af de yngste på holdet, og som hold spillede vi uden pres. Helt modsat var det i år, hvor jeg spiller en større rolle på holdet, og hvor klubben skulle vinde, det var alt eller intet! Derfor var følelserne anderledes bagefter. Jeg har også nydt, at være med til U21 EM og spille Europa League, men at vinde titler er bare anderledes.
Til sidst – på trods af din stadig unge alder: Hvem er de bedste med- og modspillere du har oplevet – både på landshold og klubhold?
Victor Valdes må siges at være den største. Han har vundet alt, både med Barcelona og Spanien, og selvom han er i karrierens efterår, er han rigtig dygtig endnu. Kom til Standard på en halvårlig lejeaftale i vinters.
Til U21 EM var Tyskland fyldt med dygtige spillere, ter Stegen og Emre Can i blandt.
