Match Preview: Norwich-Arsenal

The perfect guide to the casino

Match Preview: Norwich-Arsenal

I morgen tager oprykkerholdet Norwich imod titelaspiranterne Arsenal, i en kamp som på papiret ligner en sikker Arsenal-sejr. Men The Gunners har tabt dumme point til klubber, som de skulle vinde over, så Norwich kan se frem til en tæt kamp, hvis de spiller op til deres bedste.

Oprykkerne fra Norwich ligger pt. på en 16. plads kun 3 point over stregen. Norwich har kun vundet 1 ud af de 5 seneste Premier League-kampe.

Det går til gengæld meget bedre for Arsenal, der ligger på en 4. plads med fire point op til nummer 1. I de seneste fem kampe for Londonklubben, har de skrabet 10 point sammen. I sidste weekend spillede Arsenal ikke op til sit bedste og tabte 2-1 til West Bromwich. Arsenal er modsat Norwich et af de bedste hold på både hjemme- og udebane. 11 point i seks kampe og en målscore på +4. Deres udebanestatistik er meget imponerende med 15 point i 7 kampe og en målscore på +8. Arsenal og Leicester deler 1. pladsen med hensyn til point på udebane.

Norwich har skader til to spillere: norske Alexander Tettey og engelske Matthew Jarvis. Tettey blev skadet for nyligt, da han ikke var med i deres seneste kamp mod Chelsea. Jarvis blev skiftet ud i halvlegen mod Manchester City, da han blev skadet i løbet af første halvleg.

Arsenal er derimod i et skadeshelvede. Hele 10 spillere kan tælles på Arsenals skadesliste, men 4 af spillerne er tvivlsomme. De skadede spillere for Arsenal er: Ramsey, Chamberlain, Alexis, Campbell, Weilbeck, Coquelin, Wilshere, Arteta, Walcott og Rosicky. Coquelin, Alexis og Campbell er for nyligt blevet tilføjet til skadeslisten. Alexis og Campbell har begge fået en mindre skade, så det er ”fifty-fifty” om de optræder til kampen mod Norwich.

Den 21-årige kantspiller Nathan Redmond er Norwichs topscorer, da han har lavet 5 mål i sæsonen hidtil. Wes Hoolahan spiller også godt i øjeblikket, og han har lavet 5 assists hidtil. Han ligger derfor på en delt 4. plads sammen med danske Christian Eriksen, som ligeledes har lavet 5 assists.

Arsenal har en farlig angriber i form af fransk Oliver Giroud, som der i den grad har fundet sine målstøvler. Han ligger på en delt 4. plads på topscorelisten med 7 mål. Han deler pladsen med bla. Agüero og Mahrez. En anden velspillende spiller er tyske Mesut Özil, som ligger på en suveræn førsteplads på assistlisten med hele 11 assists. Chileneren Alexis Sanchez er altid en fornøjelse at se på. Han har lavet 6 mål hidtil, men mon ikke han ender med at lave mindst det dobbelte.

God kamp!

Af Sebastian Gøttsche

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top