The perfect guide to the casino

Bedst og værst: Brøndby – FC Midtjylland

Brøndby vil formentligt være mest skuffet efter nulløsningen mod FCM, hvor hjemmeholdet havde de fleste chancer i en rodet, men særdeles underholdende affære. Her vurderer Footy, hvilke spillere der var bedst og værst i topkampen, der sluttede uden mål.

Til trods for at måltavlen efter slutfløjtet på Brøndby Stadion stadig viste 0-0, var det en særdeles underholdende topkamp med massere af intensitet og fine muligheder i begge ender.

I en så tætspillet affære kan det godt være svært at udpege kampens bedste og værste spillere, men her forsøger vi alligevel at komme med et bud.

Bedste præstationer:

For hjemmeholdet var Dario Dumic en af de bedsre. Brøndby-stopperen var solid i defensiven, og havde flere gode offensive aktioner, hvor han med lidt mere held havde sendt bolden i nettet. Forsvarsmakker Daniel Agger leverede også en fin præstation, og til sammen fik de fint lukket ned for FCM-offensiven, der kun i få omgange blev rigtig farlige. Riza Durmisi leverede som sine to forsvarskollegaer en fin præstation, og var som sædvanlig en trussel i offensiven, hvor han med sin hurtighed bidrog med flere chancer.

For gæsterne var Mikkel Andersen uden kampens spiller. Den vikarierende keeper diskede op med flere vigtige redninger, og var en vigtig årsag til, at de forsvarende mestre kunne tage fra Brøndby Stadion med ét point i bagagen. Erik Sviatchenko leverede også en fin præstation i ulvenes forsvar, hvor han med flere gode indgreb forhindrede op til flere muligheder for hjemmeholdet.

Værste præstationer:

Markus Eriksson havde trods et fint langskudsforsøg i første halvleg der prallede af på overliggeren ikke meget at komme med. Den svenske offensivspiller var særdeles anonym, og han formåede aldrig rigtigt at true FCM-forsvaret, hvorfor han også blev udskiftet i midten af anden halvleg. Christian Nørgaard var også langt fra sit normale niveau, og havde flere dumme boldtab.

Hos ulvene vil Martin Pusic formentligt ærgre sig mest efter kampen. Angriberen brændte en gigantchance lige inden pausen, hvor den ellers så farlige angriber missede en af kampens klart største muligheder fra tæt hold. Pione Sisto havde for en gang skyld heller ikke en af sine bedste kampe. Den ellers normalt så sprudlende FCM-stjerne gjorde ikke meget væsen af sig på Vestegnen i aften, og havde generelt en skidt dag på kontoret. Han blev udskiftet efter 70 minutters spil.

Markus Eriksson var trods et langskudsforsøg i første halvleg der prallede af på overliggeren yderst anonym. Den svenske offensivspiller var til aftenens kamp placeret på højrekanten, men han formåede aldrig rigtigt at true FCM-forsvaret.

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top