Brøndby kollapsede i Haderslev

The perfect guide to the casino

Brøndby kollapsede i Haderslev

I et vaskeægte pokaldrama lykkedes det SønderjyskE at sende Brøndby ud efter forlænget spilletid.

Her til aften var der kvartfinaleopgør mellem SønderjyskE og Brøndby IF. SønderjyskE chokstartede kampen, da lejesvenden fra FCK Marvin Pourie bragte sønderjyderne i front. Brøndby fik dog ædt sig tilbage i opgøret og fik udlignet efter en kontroversiel situation, hvor Kahlenberg blokerede for et hurtigt frispark og sendte Elmander fri til scoring. Brøndby kom også i front inden pausen, da finske Teemu Pukki sendte en afslutning mod målet, som blev blokeret og snød Skender i buret.

Anden halvleg startede mere stille og roligt, men pludselig slap Silas Songani i gennem Brøndby-forsvaret og sendte en afslutning mod mål. Også hans skud blev rettet af og dermed kunne Lukas Hradecky ikke stille noget op i målet. Blot få minutter senere dummede Dario Dumic sig i Brøndby-forsvaret, da han sendte Adama Guira mod mål. Han så sig nødsaget til at trække i nødbremsen, hvilket kostede straffespark og rødt kort. Lukas Hradecky reddede dog i den situation sin holdkammerat, hvorfor resultatet 2-2 holdt kampen ud og sendte de to mandskaber i forlænget spilletid.

Her var det to trætte hold som kom på banen, men i anden halvleg af den forlængede vågnede SønderjyskE op. På to gyldne minutter slog både Johan Absalonsen og Marvin Pourie til og så stod det pludselig 4-2 til sønderjyderne. Brøndby gav dog ikke op og lagde et tungt pres på SønderjyskE-målet, hvilket resulterede i to scoringer, som dog begge blev annulleret for offside. I slutminutterne blev både SønderjyskEs Nicolaj Madsen og Brøndbys Christian Nørgaard præsenteret for det røde kort efter en batalje. Det blev det sidste kapitel i pokaldramaet i Haderslev og dermed kunne SønderjyskE trække sig sejrsrigt ud af kampen og booke en billet til semifinalen, mens Brøndby stadig famler efter formen og desuden mangler flere profiler til søndagens brag i Telia Parken grundet karantæner.

Mest læste på footy.dk

1. Chok: Så GOD har Özil været i Arsenal
2. Rygte: Tidligere Liverpool-manager pønser på comeback
3. Manchester City-stjerne klar til at skrive under med Liverpool
4. Billede: Zanka samler sin supermodel op i sprød øse
5. Rygte: City vil sælge Nasri for at hente denne Real-stjerne

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top