Danmark stryger til tops efter kanonkugle af Pierre-Emile Højbjerg

The perfect guide to the casino

Danmark stryger til tops efter kanonkugle af Pierre-Emile Højbjerg

Danmark sikrede sig søndag aften tre vigtige point i EM-kvalifikationen.

Der ventede det danske landshold en stor opgave, da de søndag aften krydsede klinger med Finland på Helsinki Olympic Stadium.

Her skulle Kasper Hjulmands tropper helst sikre sig tre point i jagten på en plads ved næste sommers slutrunde, og det lykkedes da også for de rød/hvide.

Det var dog ikke uden problemer, for Danmark havde mere end svært ved at bryde Finlands beton-defensiv ned, og første halvleg bød således ikke på nogen nævneværdige chancer.

Det var også tilfældet i store dele af anden halvleg, hvor Danmark – ligesom i første halvleg – var mest på bolden.

De store chancer lod dog vente på sig, og foruden et forrygende langskud fra Christian Nørgaard, så havde Lukas Hradecky ikke meget at se til i det finske mål.

Kort før slutfløjt kom forløsningen dog endelig i hus, da Pierre-Emile Højbjerg tæskede til bolden udenfor feltet, og den strøg altså ind bag en chanceløs Hradecky.

Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, og dermed kunne Danmark fejre en 1-0 sejr efter slutfløjt, som altså sender dem til tops i Gruppe H med et enkelt point ned til Finland og Kasakhstan.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top