FCM-træner lovpriser debutanter: Det kunne vel ikke være skrevet meget bedre?

The perfect guide to the casino

FCM-træner lovpriser debutanter: Det kunne vel ikke være skrevet meget bedre?

Thomas Thomasberg var ganske tilfreds med det han så fra sine to debutanter.

FC Midtjylland tog fredag aften hul på den nye sæson i 3F Superligaen, da de hjemme på MCH Arena slog oprykkerne fra Hvidovre IF med 1-0, og i den forbindelse gav ulvene fra heden blandt andet debut til nyindkøbene Cho Gue-sung og Sverrir Ingi Ingason, der begge gjorde en god figur.

Efter slutfløjt var FC Midtjyllands cheftræner, Thomas Thomasberg, da heller ikke bleg for at rose den sydkoreanske angriber og den islandske midtstopper.

– Vi har fået en midterforsvarer, der spillede til nul, og en angriber, der scorede. Det kunne vel ikke være skrevet meget bedre?

– Jeg så en indsats fra Cho, der gerne ville lave noget, og det var vi ikke i tvivl om inden.

– Han ramte overliggeren en enkelt gang, og så er han en angriber, der er farlig i feltet. Det handler om, at vi skal have nok bolde ind til ham, fordi han er en håndfuld for forsvarsspillere i forhold til timing og kvalitet.

– Jeg var glad for sejrsmålet, og det er en indikation på, at han leverede en god præstation. I forhold til Ingason gav vi ikke særlig meget væk, og det var også godt, siger Thomasberg.

FC Midtjylland skal allerede i aktion igen på onsdag, hvor de skal spille Conference League-kvalifikation mod Progres Niederkor.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top